MariaG

3D/4D scanning

2006-10-12T17:29:00.000+02:00

Så har vi været afsted til 3D/4D scanning. Det var en fuldstændig fantastisk oplevelse at se de 2 små drenge "live". De var meget livlige under scanningen, så der er ikke noget at sige til, at jeg konstant mærker dem sparke!!

Hvis I har lyst til at se flere scanningsbilleder er I velkomne på www.123hjemmeside.dk/mariag

gennemscanning

2006-09-07T20:54:00.000+02:00

Tvilling 1 viser en flot profil, mens tvilling 2 hellere ville vise herlighederne frem, når der skulle tages billeder :0)

Så er gennemscanningen veloverstået. Begge tvillinger havde vokset sig store og stærke. Faktisk blev terminen rykket 4 dage frem, så den nu hedder 31/1-2007 fremfor 3/2-2007. Det betyder fødslen senest bliver omkring den 17. januar.

Alt var som det skulle være. Man kunne se at begge havde fine hjerter med 4 velfungerende hjertekamre. Der var fostervæske i både mavesæk og blære, så de er begyndt at drikke af fostervæske. De havde også alle lemmer.

Vi besluttede os i morges for, at vi gerne ville kende kønnene, og den beslutning er vi bestemt ikke kede af. Det var på ingen måde det antiklimaks, jeg havde frygtet!! Nu ved vi, at vi venter 2 velskabte DRENGE!! Jeg har hele tiden følt, at det ville blive 2 drenge, men Bo troede, det ville blive en dreng og en pige. Han var dog ikke til at skyde igennem, efter han fik at vide, han skulle have 2 sønner!! Han ville ellers have hemmeligholdt deres køn for resten af omverdenen, men da vi først havde fået det at vide, var han nødt til at dele det med verden også...det passede mig glimrende...jeg er ikke så god til det med hemmeligheder!!

Da jeg senere på dagen var ude at handle røg de første blåstribede bodystockings i indkøbskurven...det føles rart at komme igang!! Nu tør jeg endelig tro på, jeg nok skal blive mor!

Vi var efterfølgende ved lægen, som kunne fortælle, at en sygemelding indebærer, at jeg ikke må støvsuge, vaske gulv og tøj osv. Godt jeg havde Bo med derinde, ellers havde han aldrig troet på det, når jeg kom hjem!! Jeg ved ikke, hvor god jeg bliver til at forholde mig roligt i flere måneder...forhåbentlig bliver jeg så træt senere i graviditeten, at tiden går hurtigt!!

Long time no see!!

2006-08-31T00:25:00.000+02:00

Det er lang tid siden, jeg har haft tid til at skrive herinde...SORRY!!...

Jeg har det rigtig godt og nyder virkelig at være gravid. Jeg er nu 17+5 dage henne og det er heldigvis stadig en meget problemfri graviditet!! Jeg har mærket liv den sidste halvanden uges tid. Først var det kun som små bobler, men nu har det udviklet sig til små puf på indersiden af maveskindet.

Jeg er efterhånden også ved at se rigtig gravid ud. Jeg skal lige vænne mig til at folk ser efter mig på gaden. Jeg finder det faktisk lidt ubehageligt indimellem...folk nærmest plukker tøjet af mig med øjnene...det er jeg sgu ikke vant til..udover måske i meget beruset tilstand en sen aften i tidernes morgen ;0)

På torsdag den 7. september skal jeg til gennemscanning. Jeg håber selvfølgelig mest af alt, at tvillingerne er, som de skal være, men det kunne også være rigtig skønt, hvis de kan se, hvad køn de har. Alternativt har vi bestilt tid til en 3D scanning den 12. oktober, så kan de i hvert fald se det der!!

Vi var ellers begyndt at se på hus på Fyn. Vi bor pt i en 4. sals lejlighed på 78 kvm. Der er ikke elevator i bygningen, så der er langt op, når man skal slæbe på noget samtidig med. Derudover har vi 2 katte og en hund, så vi er nogle stykker til at deles om kvadratmetrene. Desværre kunne banken ikke låne os penge til trods for, at vi har mange penge tilovers, hvis vi sælger vores nuværende bolig...det bliver først når jeg er færdig med at læse...der er tvillingerne omkring 1½ år. Det var lidt af en skuffelse, men vi finder vel ud af at indrette os, så det bliver ok at være her. Trapperne kan vi jo desværre ikke komme uden om...men vi får vel nogle lækre lårbasser og nogle store overarme, når der skal slæbes bleer, babyer og vasketøj op :0)

NF-scanning

2006-07-27T16:51:00.000+02:00

NF-scanningen gik rigtig godt i dag. Jeg havde forud for scanningen været ret nervøs...det bliver jeg åbenbart op til scanninger, men heldigvis blev min nervøsitet endnu engang gjort til skamme!

Begge tvillinger stortrives fortsat i min mave. De var blevet ret store, faktisk var den største nået frem til en gestationsalder på 13+1 selvom jeg kun er 12+5...vi skulle dog ikke gøre noget ved terminen med mindre der viser sig et lignende billede ved MD-scanningen.

Risikoen for Down's blev vurderet til 1:4360, hvilket hun sagde var flot. Faktisk sagde hun, at hun sjældent havde scannet så flotte tvillinger...det tog jeg til mig, selvom det nok mest var deres nakkefolder hun var interesseret i ;0)

Jeg har er snart færdig i Båstad...det passer mig efterhånden godt...jeg savner Danmark og jeg savner FERIE!!

Jeg får desværre ikke skrevet så meget herinde længere. Jeg har lavet en hjemmeside, hvor familien på Fyn kan følge med i, hvordan graviditeten udvikler sig. Hvis I har lyst til at se lidt billeder, er I velkomne til at kigge forbi på www.123hjemmeside.dk/mariag

Afsluttet på fertilitetsklinikken (9+6)

2006-07-07T19:29:00.000+02:00

Så har jeg været til den sidste scanning på fertilitetsklinikken. Det gik super godt. De små var rigtig hyggelige. Den ene var meget livlig og lå og boksede rundt med bade arme og ben...det er sikkert også fedt, når der pludselig er lidt at bevæge ;0). Den anden lå mere stille med fronten direkte mod proben...som om den var en lille tænker. Begge hjerter hamrede derudaf som om de aldrig havde bestilt andet. Måske det er et lille A- og B-menneske, der ligger derinde...en med mine morgenfriske tendenser og en med Bo's syvsover-gener :0)

Den ene var 30,4 mm (10+0), den anden var 29,9 mm(9+6), så de har udviklet sig helt perfekt. Fertilitetslægen var meget optimistisk omkring prognosen for at fuldføre graviditeten...

Den 27/7 skal jeg til nakkefoldsscanning, så der er kun knap 3 uger til vi skal se vidunderne igen...det glæder jeg mig allerede til!!

Livet i Sverige er stadig lækkert. Jeg er allerede kommet halvvejs igennem forløbet. Tiden er gået alt for stærkt! Jeg har i denne uge været helt alene, da den ansvarlige dyrlæge har været på ferie. Det har faktisk været rigtig fedt...og rigtig fedt at opleve, at jeg kun havde en patient, jeg ikke vidste, hvad jeg skulle stille op med. Det var dog blevet meget tydeligt, hvad diagnosen var, da de kom til kontrol 3 dage senere, så alt i alt har jeg vel reddet en masse dyr i den forgangne uge ;0).

Det er heller ikke helt skidt at bo 5 min. fra vandet, når der er hedebølge. Jeg har fundet en hundestrand, så Dharma har lært at bade. Det er virkelig fedt...men det er også lidt hårdt for hende, da vandet ikke skal blive særlig dybt, før hendes små corgi-ben ikke kan være med længere...så må hun støttes lidt på det dybe (som går mig til anklerne)...Og så ligger hun jo nummer 7 i kampen om at blive årets corgi-tæve...indrømmet....jeg er stolt :0)

Tvillinger!!

2006-06-26T16:04:00.000+02:00

Ja, som flere af jer gættede på, da jeg fik svaret på mit hCG, venter jeg tvillinger. Jeg må indrømme, at det kom som lidt af en overraskelse for Bo og jeg. Vi havde begge på fornemmelsen, at der kun var en. Desuden har jeg nærmest ingen symptomer, så jeg troede jo måske, at det ville vise sig, at der slet ikke var liv!

Det var helt fantastisk at se de små. Deres små hjerter bankede derudaf og de lå og vinkede med deres små luffer til os. Den ene svarede til at være 8+2, den anden 8+3, så det er jo helt perfekt, da jeg efter egen beregning i dag er 8+2.

Min søsters anden storesøster viste sig også at være gravid. Hun skal føde til december, så det er jo fantastisk. Hun havde også haft kraftig mistanke om, at jeg gemte på en hemmelighed under mavskindet, så det var ret sjovt!

Jeg vil ikke skrive så meget mere. Jeg har talt med så mange mennesker i dag, at jeg snart bare skal sove lidt inden jeg skal tilbage til Sverige!

7+1

2006-06-18T12:04:00.000+02:00

Så er første uge i Sverige gået. Det har været rigtig godt! Vi har fået et lille fint gæstehus at bo i. Der er en lille bitte stue, et lille køkken og 2 fine værelser og meget lavt til loftet...for en gangs skyld er jeg rigtig glad for mine 1,65 m :0)

Området er fantastisk smukt og menneskene utroligt søde. Denne uge har stået på oplæring men fra den kommende uge overtager jeg smådyrspraksis...det glæder jeg mig rigtig meget til!!

Symptomer har der ikke været mange af mens jeg har været i Sverige, og det har ærlig talt bekymret mig lidt...jeg var ikke engang ekstra træt...men weekenden har rådet bod på det, så jeg nu har oplevet 2 dage med let ubehag, lidt ekstra følsomme bryster og træthed...det har givet mig lidt ro igen :0) . Jeg glæder mig rigtig meget til scanningen den 26. juni :0)

Vi var i går til min halvsøsters 18 års fødselsdag. Jeg drak jo selv sagt ikke noget, men det sjove var at min søsters anden storesøster (min tidligere stedsøster) heller ikke drak noget. Vi er jævnaldrende og havde tidligere rigtig meget med hinanden at gøre, så det kunne være lidt sjovt, hvis hun også er blevet gravid...det vil den næste tid jo nok afsløre :0)

I må have en fantastisk uge...jeg er tilbage igen i næste weekend med nye opdateringer...ligesom jeg selvfølgelig også skriver den 26. og fortæller hvordan det er gået :0)

6+0

2006-06-10T09:32:00.000+02:00

Ja, så er jeg kommet ind i 7. uge. De sidste par dage har jeg ikke mærket det store til, at jeg er gravid. Det eneste symptom jeg har er træthed. Jeg burde jo ikke beklage mig, men det er svært at forholde mig til, at alt er som det skal være, når jeg på ingen måde kan mærke graviditeten. Jeg ved jo godt, at det er meget normalt for nogle kvinder ikke at mærke noget...men en lille smule morgenkvalme ville nu alligevel være rart :0)

I morgen tager jeg til Båstad. Jeg er spændt på, hvordan det bliver deroppe. Den første uge skal jeg læres op af den praktiserende dyrlæge. Ugen efter overtager jeg selv praksis...det er lidt skræmmende, men også meget spændende! Jeg ved jo inderst inde, at jeg sagtens kan klare det. Klinikken er baseret på meget basal dyrlægepraksis lidt ala folk og fæ, så det skulle være til at komme igennem. Der er nu alligevel noget specielt ved første gang for alvor at skulle praktisere som dyrlæge. Jeg har jo været vant til at kunne gemme mig bag titlen "studerende", når jeg har modtaget patienter på klinikken på Landbohøjskolen...men den kommer ikke til at går her! Det bliver helt klart et kæmpe plus for mig personligt, men også rigtig godt for mit CV, når jeg om et år...ja, nu bliver det jo sikkert om 2 år :0) ...skal ud og søge job i Danmark!

5+0

2006-06-03T12:49:00.000+02:00

Så er første uge af den bevidste graviditet overstået. Jeg er i disse dage meget nervøs for at miste fosteret. Det er nok en naturlig følelse, når vi har kæmpet så meget for det. Jeg ville ønske, jeg kunne være afslappet og bare glæde mig over, at jeg er blevet gravid. Alt ser jo godt ud. Jeg er fortsat med at teste med urinsticks hver anden dag, for at se, at hCG stiger...det gør det heldigvis, de 2 streger er snart lige tydelige :0). Smerterne i underlivet er forsvundet...ja faktisk er der ikke rigtig nogle symptomer...jo, måske jeg kan fremprovokere lidt øget følsomhed i brystvorterne...:0)

Jeg ser virkelig frem til scanningen den 26. juni. Jeg forestiller mig, at det vil give mig lidt ro, at se det lille hjerte slå.

Jeg købte igår bogen "Drømmen om et barn", hvor 7 barnløse par fortæller om deres forløb. Den kan virkelig anbefales. Jeg synes især, det var rart, at få lidt indblik i, hvordan mændene tænker. Min egen af slagsen er nemlig ikke specielt god til at fortælle om det. Bogen fik ham faktisk til at komme med nogle udsagn om, hvordan det havde været for ham, så det var virkelig godt!

I Torsdags blev jeg ringet op af sagsbehandleren fra Frederiksberg kommune. Vi er blevet godkendt i fase 1. Det er mærkeligt, som alle de ting, jeg har troet ville blive så svære for os, lykkes i øjeblikket...Det er rart at vide, at vi er godkendt. Både fordi det er rart at have et sikkerhedsnet under sig, hvis denne graviditet går til, men også fordi vi nu ved, at vi kan få en godkendelse til barn nummer 2 og ikke nødvendigvis behøver at gennemgå mere fertilitetsbehandling...jeg synes efterhånden, jeg har brugt tilstrækkelig mange timer med stængerne i vejret, med diverse sygeplejersker og læger der roder i mit underliv!

Tid til scanning

2006-06-01T14:20:00.000+02:00

Så kom der brev fra Hvidovre. Det var meget surrealistisk med overskriften "Tillykke med Jeres graviditet" - ja, det er altså ikke helt gået op for mig endnu!
Jeg skal scannes mandag den 26. juni, så der er jo temmelig lang tid til!

Søndag den 11. juni tager jeg til Båstad i Sverige, hvor jeg i 8 uger skal praktisere som dyrlæge. Ligenu ville jeg ønske, jeg ikke skulle afsted. Jeg er nervøs for, at noget skal gå galt, mens jeg er deroppe, da det er den allermest følsomme udviklingsperiode for fosteret. Jeg er nok nødt til at fortælle min chef det med det samme. Jeg kan jo f.eks ikke løfte de store hunde op på bordet eller sætte fodersække på plads. Jeg har det bare lidt skidt med at skulle sige det til hende. Ikke fordi jeg er ked af, at der er opgaver, jeg ikke kan varetage, men fordi jeg har en mistanke om, at hun og hendes mand også er ufrivilligt barnløse. De er begge sidst i 30-erne/i begyndelsen af 40-erne og bor alene i et stort hus sammen med den franske bulldog, Buster aka Busse. Han er deres et og alt og jeg kan se, at deres måde at behandle Busse på minder meget om mit og Bo's forhold til Dharma, hvor hunden bliver menneskeliggjort måske en smule for meget! Jeg ved, at det ville være svært for mig for bare en uge siden, at få den besked. Det kan selvfølgelig være, at jeg har fejllæst dem, men ofte synes jeg, man kan spotte en barnløs...

Hvordan har jeg det ellers? - Det er ikke det store jeg mærker til at være gravid. Jeg har været lidt øm i lænden, sovet osv, men det er vist mest fordi jeg gerne VIL mærke noget. De smerter jeg oplevede for en uge siden, er der i hvert fald ikke længere, men det nok også godt nok! Jeg føler mig meget priviligeret over at det endelig er lykkedes. I 4 år har jeg drømt om det, nu er det endelig virkelighed!

515!!

2006-05-29T13:20:00.000+02:00

Det er helt sindsygt, hCG var 515...det er jo slet ikke til at tro!

Jeg er sgu blevet gravid, mod alle odds og da alt håb var ude satte ægget sig sgu fast...ja undskyld jeg bander, det kommer jeg let til, når jeg er oppe at køre ;0)

Nu vil kæresten og jeg lade champagneproppen springe og mon ikke vi senere i dag skal ud og fejre det med en middag ?!

Tusind tak for støtten de sidste par dage..

Tro på det piger, det kan ske, når I mindst venter det!!

TT = Tydeligere tissetest

2006-05-28T07:55:00.000+02:00

Ja, som overskriften siger, er testen i dag blevet mere tydelig...tør jeg tro på det...det tror jeg faktisk godt jeg gør!!

Det er lidt vildt! Jeg venter stadig med at tage armene helt op over hovedet til i morgen, men foreløbig ser det i hvert fald godt ud.

Jeg er selvfølgelig nervøs for, at noget skal gå galt, eller ikke er som det skal være, men jeg vælger at tro på, at verden er et retfærdigt sted at leve, og at jeg ikke skal opleve, at når det lykkes at blive gravid i sidste forsøg, så er det fordi, det skal gå til!

Selvfølgelig står jeg med et barn om 8 måneder...det er jeg NØDT til at tro på!!

Oh my God!!

2006-05-26T07:40:00.000+02:00

Jeg havde kraftige smerter i underlivet hele dagen igår. Det startede sådan set allerede natten til torsdag, da jeg træt kom hjem fra tøsehygge kl 4 om natten. Mit underliv var simpelthen så ømt. Især omkring venstre æggestok og livmoderen. Det føltes nærmest på samme måde som dagen for ægudtagning. Meget mærkeligt idet jeg ellers ikke har haft smerter i de sidste 11-12 dage.

Jeg var tæt på at ringe til klinikken, men det var jo helligdag, så det ville jeg nok ikke få noget ud af. Jeg besluttede derfor, at jeg fredag morgen (i dag) ville tage en test. Jeg tænkte, at mine smerter måske skyldtes stimulation af ovarierne, da jeg før har hørt, at ovarierne kan blive overstimulerede de sidste dage op til blodprøven, hvis man er gravid. Jeg fik jo godt nok ikke taget så mange æg ud, men der lå mange umodne follikler i især venstre ovarie ved ægudtagningen.

Dagens resultat af testen...POSITIV...dog er teststregen ikke så tydelig som kontrolstregen, men alligevel...Det er jo kun 11 dage siden ægoplægningen!

I dag har smerterne fortaget sig, så nu må vi se, om det er godt eller skidt...

Jeg har en gang tidligere været biokemisk gravid, så jeg er selvfølgelig bange for, at menstruationen skal vise sit grimme ansigt...men jeg håber og tror på det bedste!!

Jeg har bedt min onkel, som døde den 20 april, om hjælp til dette forsøg... Jeg kan vist ikke takke ham nok for hans insats!!

Puha, hvor jeg slapper!!

2006-05-24T15:41:00.000+02:00

Jeg er simpelthen så doven i øjeblikket. Jeg åbner ikke en eneste bog bare for fornøjelsens skyld...
På den anden side får jeg lavet en masse andre hyggelige ting...syet, lave smykker, gjort rent, der hvor der ikke har været en klud længe, gået lange ture med hunden (som nyder det!!), hygget med veninderne osv..

Og så ruger jeg jo på livet løs. Min krop giver mig ingen positive signaler, jeg kan tolke på. Lidt følsomme bryster, som kommer og går som det passer bedst, ømt underliv, træthed...tja, hvad skal det blive til...jeg ved mere på mandag...MANDAG, der er fandme lang tid til!!

Overset post

2006-05-16T10:20:00.000+02:00

Ja, den sidste tid har jo været noget turbulent pga min morbrors dødsfald. Vi har rejst meget frem og tilbage. Bo er ofte taget tidligere hjem end jeg, og hans holdning til post er, at det bare skal samles i en stor bunke. Da han endnu var ungkarl og boede på kollegie, havde han, jeg ved ikke hvor meget post i sin postkasse. Det blev bare set løseligt igennem, og så blev postkassen ellers lukket igen uden videre handling (det hedder vel ikke en postkasse for ingenting?). Jeg selv er typen, der åbner alle breve...simpelthen fordi jeg elsker at åbne breve, sådan har det været siden jeg var barn og fik lov til at åbne de rudekuverter, min mor ikke selv orkede at åbne :0)

I øjeblikket går jeg hjemme og forbereder (/burde forberede) mit speciale, som jeg skal starte op til september. Verden er jo fyldt med overspringshandlinger (en af dem er bloggen ;0) ) så jeg gik igang med den bunke post, der havde hobet sig op. Jeg regnede jo med, at Bo havde sorteret det vigtigste fra, og det meste var da også opgørelser fra danske bank (som man jo ligeså godt kan tjekke på nettet), diverse breve fra SU og alle Bo's regninger fra Telia (som af en eller anden grund heller ikke skal åbnes?), men midt i det hele havde et lille brev fra min tidligere psykiater forputtet sig. Jeg har gået og ventet på det, da jeg jo godt vidste, at hun var igang med at brygge noget sammen om mit behandlingsforløb. Nu havde det så ligget der trygt imellem alle rudekuverterne de sidste 10 dage!

Det er simpelthen så fin en udtalelse hun har skrevet! Jeg bliver på ingen måde sygeliggjort. Tværtimod får hun nærmest vendt det til noget positivt, at jeg har været igennem en proces af den karakter: Hun beskriver det primært som en modningsproces, som meget handlede om selvstændiggørelse fra mine forældre. Hun beskriver, at det har været med til at modne mig mere end mine jævnaldrende. Selvfølgelig nævner hun også bulimien, men det beskriver hun som noget kortvarigt (tja, det kommer jo an på definitionen!) I dag ser jeg det også selv som noget positivt. Jeg har virkelig lært meget om mig selv, og det har givet mig en større forståelse for andre mennesker og deres problemer.

Udtalelsen giver mig virkelig nyt håb om, at hvis de æg, jeg ruger på, ikke bliver til noget, er der stadig håb om, at få lov til at adoptere.

Livet former sig hele tiden. Det er som et hav, der evigt skifter udseende. Der kan være blikstille, der kan være bølgegang, der kan være orkan. Der kan være stille klukken, livsbekræftende susen og altoverdøvende brusen.

2 æg lagt tilbage

2006-05-15T15:29:00.000+02:00

2 æg havde delt sig til i dag. Så jeg har fået lagt et 3-cellet og et 4-cellet æg tilbage :0)

Nu er det bare at vente de næste 14 dage. Jeg har jo prøvet det mange gange før, så man skulle jo tro, at det var let, men mon ikke utålmodigheden rammer mig inden den 29 maj, hvor jeg skal have taget blodprøve??

Kryds fingre for mig derude i Blogland...jeg har virkelig brug for en masse fed karma og god energi ;0) ....Bred ymer!!

Ægudtagning overstået

2006-05-13T13:56:00.000+02:00

Det blev en hurtig omgang i dag. Jeg er jo vandt til at der er rigtig mange æg (omkring 20), men i dag blev det kun til 5 æg.

Det er faktisk en lettelse. For det første fordi ægudtagningen gik meget let. Jeg fik udelukkende akupunktur som smertestillende, så da de 5 æg var taget ud, var jeg klar i hovedet og følte mig frisk til at tage hjem. Jeg kunne selv gå ind og tage mine bukser på, og der var intet ubehag i form af kvalme, blodtryksfald og kuldeture.

Efter jeg er kommet hjem, har jeg dog været nødt til at tage noget smertestillende.

Jeg håber der bliver 2 gode æg at lægge tilbage på mandag...der behøver på ingen måde at være æg til fryseren. Nu har jeg fået lagt æg tilbage 6 gange tidligere (2 friske cyklus + 4 frysecyklusser), så dette må meget gerne være sidste gang.

Hvis det ikke lykkes denne gang, vil vi kun prøve med fertilitetsbehandling igen, hvis det bliver et sted, hvor de tilbyder assisted hatching og evt. dyrkning til blastocyststadiet (det gør de ikke på Hvidovre) ...men jeg satser på at blive gravid denne gang, for nu har jeg sgu kæmpet længe nok for det. Hvis ikke jeg efterhånden står forrest, så ved jeg ikke, hvem der gør (selvom et par af jer derude nok kunne komme med et bud ;0) )!!!

3. gang er lykkens gang (håber jeg!!)

2006-05-12T08:31:00.000+02:00

Ja, så er vi igang med vores 3. og sidste forsøg.

Det er denne gang kort behandling med Menopur. Jeg tog den ægløsende sprøjte i går aftes, så æggene skal ud imorgen lørdag.

Umiddelbart er der færre æg denne gang end der plejer at være, men det er sådan set godt nok. Der har de 2 foregående gange været 19 og 21 æg, så det er jo lidt i overkanten...måske jeg ender med et passende antal denne gang!!

Jeg skriver mere i morgen om, hvordan ægudtagningen forløb.

...

2006-05-03T07:24:00.000+02:00

Jeg blev ringet op af min tidligere psykiater i går. Hun ville høre, hvordan det gik med mig i dag, inden hun skrev udtalelsen til samrådet.

Det var rigtig godt at tale med hende, og gav mig lidt håb og tro på, at det måske godt kan lykkes at adoptere alligevel.

Hun ville skrive, at jeg gik ved hende i forbindelse med en selvstændiggørelse og løsrivelse.

Nu håber jeg bare, det når at komme med på samrådet i maj...hvornår det så ligger??

Ellers har jeg det ok. Jeg har stadig svært ved at forene mig med, at min morbror er død, men det er vel forståeligt nok?! Jeg tænker meget på ham og ser ham for mig i forskellige situationer.
Vi fik holdt en rigtig smuk bisættelse for ham i lørdags. Hele kirken var fyldt med blomster...der var næsten ikke plads til flere til sidst, men der var jo også blomster både fra venner, familie, kommunen, kollegaer, dansk sygepleråd osv. fordi han var død under arbejde og under så dramatiske omstændigheder. Vi spillede både et klassisk musikstykke, som var hans yndlingsnummer, et nutidigt popnummer og så kom der et grønlænderkor og sang for ham (han har arbejdet i Grønland af flere omgange). Derudover var der jo de traditionelle 4 salmer.

(Denne passage blev meget lang, men det var meget befriende at skive...advarsel...kan være lidt langt og kedeligt for udenforstående! - det er ok at stoppe med at læse nu :0) )

Familien er desværre stadig i opbrud, fordi der er uenighed om, om min morbrors(ikke biologiske) søn skal betænkes, som det var min morbrors ønske, men som han ikke havde nået at skrive testamente om. Min mormor vil betænke Grønlands børn (er der overhovedet en organisation, der hedder det?)...en smuk tanke i sig selv, men jo ikke, når man ikke vil give noget til det menneske, der betød mest for min morbror, men som hun tilfældigvis ikke bryder sig om. Hun har, mens min morbror levede, ikke gjort forskel på min "fætter" og min bror og jeg, men det indrømmer hun nu blankt, har været for min morbrors skyld. Min moster i Norge er den diamentrale modsætning af min mor og min morbror, og fuldstændig styret af sin mand. Hun ønsker at give de penge, hun skal arve til sine egne børn, og vil ikke være med til i fællesskab at betænke min "fætter".

Hvor familien står efter skifteretten og boet er gjort op, ved jeg ikke, men jeg ved, at jeg ikke vil have relationer, hvor jeg efter min død risikerer at blive behandlet så respektløst, at mit ønske ikke respekteres. Jeg har i forhold til min familie i Norge intet at miste, men min mormor har jeg altid holdt meget af, men jeg må indrømme, at min respekt for hende, kan ligge på et meget lille sted i disse dage.

Min morbror besøgte min mormor meget ofte (hvar 14. dag) og talte i telefon med hende flere gange om ugen. Han kom og ordnede hende gamle hus, der var ved at styrte ned om ørene på hende. Ingen af hendes andre børn har været der så meget for hende, som han har...og alligevel vil hun ikke efterleve hans ønske om, at hans søn skulle betænkes ved hans død...det er så lavt!

Nu må vi se om tiden kan læge alle sår...både de sjældelige og dem som relationerne mellem de levende har lidt.

Den værste dag

2006-04-27T01:12:00.000+02:00

Hvor er livet skrøbeligt!

Torsdag den 20. april har jeg ferie. Kl 12 har jeg lige været i bad og har fået hevet Bo ud af sengen og fået lokket ham i bad også. Min mor, som arbejder på flex har fri kl 14.00. Alligevel kommer hun ind af døren. Først forstår jeg ikke hvorfor. Så ser jeg på hende. Hun er helt forkert. "Min bror er død", siger hun. Verden breder sig omkring mig for derefter at suges ind i et enormt vacuum.

Udenfor skinner solen.

Det virker forkert, når verden forandres så drastigt.

Han er blevet kørt ihjel af et tog. På vej til den sidste patient på sin vagt. Natsygeplejerskens lod. Trætheden, når dagen lysnes, har slået ham ihjel. Han var ganske enkelt uopmærksom. Togføreren så bilen 15 meter før toget rammer den med 120 km i timen...

Min mor og han har været tæt, som man ellers kun oplever det mellem tvillinger. Jeg ved, hvor stort et tab, hun har lidt. Hvordan intet andet menneske på denne jord, kan forstå hende, som han gjorde.

Han gav mig mit navn. Da mine forældre ikke kunne blive enige og diskuterede Regitze og Anna, kom han hjem fra Jylland, så på mig og sagde: "Hun er jo en Maria!". Det har altid givet mig følelsen af, at han var det første menneske, som så mig, som den jeg i virkeligheden er. Jeg var hos ham altid speciel!

Det er så uvirkeligt, at han nu er væk. Jeg har set hans lemlæstede lig, og ved at han ikke kommer tilbage. Jeg ved, at han ikke længere har et ansigt. At alt, hvad der var fysisk kendetegnende for ham, er hvisket bort. Det gør alt det andet, der gjorde ham til ham, meget vigtigere. Alt hvad han sagde, tænkte og gjorde har betydning.

Han troede på en uvirkelig, stor og altfavnende kærlighed. Det snød ham for kærligheden. Han troede på, at mennesket var godt og ville hinanden det bedste, det skuffede ham. Han ville forstå livet, det gjorde ham til evigt søgende. Det gjorde ham til ham. Et menneske, jeg virkelig fascineredes af, og som i dag fascinererer mig endnu mere.

Jeg kan ikke forstå, at jeg ikke skal se ham mere. Jeg har nu endnu flere ting, jeg ønsker at diskutere med ham. Jeg ved, at han kunne have givet mig nye vinkler på livet. Jeg ved, at han kunne berige mig.

I stedet viste livet, at det er skrøbeligt. At det er nu vi lever. Lev og elsk nu. I morgen er det måske ikke muligt!

Fase 1 samtale

2006-04-07T10:35:00.000+02:00

Onsdag d. 5. april var vi til fase 1 samtale. Det gik som jeg havde forventet, men der var også enkelte ting, der overraskede mig.

Vores sagsbehandler er en rigtig behagelig, midaldrende kvinde, som jeg virkelig føler mig tryg ved. Bo synes godt nok, hun er lidt sær, men man opfatter jo nok altid mennesker forskelligt.

Samtalen var mest en orientering omkring, hvordan vores sag ville komme til at forløbe. Det var rart at få et klart billede af processen, det har nemlig været lidt diffust for mig.

Selve samtalen koncentrede sig mest om mig, fordi jeg har en lidt kompliceret sygdomshistorie bag mig. Selvfølgelig var der min tidligere spiseforstyrrelse, som hun skulle vide noget om, det havde jeg odså været forberedt på inden samtalen. Jeg kunne fortælle hende, at jeg i dag er 100% ovre det, og har været det siden 2002. Hun vil anmode min tidligere psykiater om en udtalelse til samrådet. Der var nogle tidligere afgørelser, hvor ansøgerne havde fået afslag pga tidligere spiseforstyrrelse, også selvom det hørte fortiden til, fordi risikoen for udvikling af depression blev vurderet til at være større end for normalbefolkningen.

Så kom den del, der overraskede mig. Jeg havde ikke forventet, at det skulle være et problem, at jeg i julen 2004 fik foretaget et keglesnit pga carcinoma in situ i livmoderhalsen (sidste stadie af celleforandringer før kræft). Ved keglesnittet blev kanterne erklæret frie, hvilket betyder, at de fik det hele med. Jeg skal nu årligt de næste 10 år have taget en ny celleprøve. Sagsbehandleren var usikker på, om der måske var gået for kort tid siden keglesnittet, til at vi kunne få godkendelsen. Hun har anmodet gynækologen, der foretog indgrebet om en udtalelse.

Hun vidste ikke, hvordan samrådet forholder sig til PCO.

Alt i alt er jeg nu ikke særlig fortrøstningsfuld i forhold til samrådet. Det bedste jeg kan håbe på er, at de sender mig videre til en speciallæge (psykiater) og får vurderet min psykiske tilstand i dag, og så håbe, at det er nok til at overbevise dem om, at jeg er i stand til at tage mig af et barn. Ellers er der jo kun tilbage at håbe på, at miraklet sker, og jeg bliver gravid, men det er også svært at tro på efter 6 mislykkede ægoplægninger!

Jeg kan trøste mig med, at jeg bliver klogere i løbet af de næste par måneder!

Med på legen

2006-03-26T11:11:00.000+02:00

Ja, der har jo været stille på siden længe. Jeg sidder og er ved at skrive et stort gruppeprojekt...et halvt årsarbejde, der skal færdiggøres på 8 uger...så har man travlt!! Jeg havde dog også tid til at tage til reunion fest med min gamle folkeskoleklasse i sidste weekend (se billedet), det var helt fantastisk at se folk igen...klokken nåede også at blive 8, før jeg kom hjem, det fortæller vist alt!

Inspireret af den verserende leg i øjeblikket, vil jeg her komme med highlight'ene i mit liv!

4 jobs jeg har haft:

kromedhjælper
avisbud
gartneriarbejder
tjener

4 film jeg kunne se igen og igen:

The green mile
Seven
Dirty Dancing
Den eneste ene

4 steder jeg har boet:

Brobyværk
Rudkøbing
Odense
København

4 tv shows jeg kan lide at se:

CSI
Sex and the city
Krøniken
Matador

4 steder jeg har været på ferie:

Tyrkiet
Grækenland
Tunesien
New York

4 websteder jeg besøger dagligt:

4 favoritretter:

Sushi
Misosuppe
wok
alt med champignon

4 steder jeg godt gad være lige nu:

Thailand...fordi det er varmt og solen skinner
Zoologisk have i Kbh, fordi jeg gerne vil se babyelefanten :0)
Til mit eget bryllup, fordi jeg snart synes det er på tide,

kæresten kommer på knæ (der er lang tid til skudår!!)

Et sted om 5 år, hvor jeg forhåbentlig har et barn (eller 2) og hvor jeg ikke længere skal leve af SU!!

Fire bloggere jeg tagger:

Amocca - fordi hun skriver så fantastisk!
Puk - fordi hun altid bevarer optimismen
Signe - Fordi hun bor lige om hjørnet...
Stina - fordi jeg kan huske hende fra tiden på netbaby

Puha!!!

2006-02-21T18:02:00.000+01:00

Jeg kan godt nok godt mærke, at der kun er et år tilbage af mit studie. Næsten hver dag hører jeg om nye medstuderende, der er blevet gravide...alle skal jo nå at have et barn, inden de bliver færdige, for at kunne overbevise en kommende arbejdsgiver om, at de er færdige med det børnepjat før nummer 2 presser sig på...nok kombineret med alder og forhåbentlig også et ønske om at blive mor.

Lige nu kan jeg bare ikke overskue at høre om flere, der er blevet gravide, men jeg bliver desværre nok ikke fri foreløbig!! Hvis ikke jeg havde kendskab til alle jer fantastiske kvinder herinde i blogland, ville jeg nok tro, at jeg er den eneste i hele verden, der ikke kan blive gravid!!

Jeg havde troet, at det ville blive rart med en periode, hvor vi var fri for behandlingerne, men ligenu ville jeg ønske, at vi igen var igang, så jeg også havde en chance for at blive den lykkelige ejer af en stor mave og glæden over et lille barn, der hviler under mit hjerte.

Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke vil læse til eksamen under vores sidste forsøg, for at fjerne stressfaktoren som en mulig årsag til manglende opnåelse af graviditet (selvom sidste forsøg faldt lige oveni en ferie, men stadig resulterede i samme nedslående resultat, som alle de andre gange!!) så vi venter til midten af april med at starte op igen.

Jeg hader at være barnløs...hader, hader, hader... men der er desværre intet jeg kan stille op imod det. udover at forsøge at fokusere på andre aspekter i livet og prøve at skabe en tilværelse og et liv, hvor det at være mor, ikke indgår som en central ting, men det er virkelig svært, når det er det største ønske, jeg nærer!!

Er lige nødt til blære mig lidt!!

2006-02-19T20:30:00.000+01:00

Vi har lige været til hundeudstilling i Odense i dag, og Dharma klarede sig bare så godt :0)

Efter en hård start, hvor dommeren havde sendt de fleste af unghundehannerne ud af ringen med en 2. præmie, sad nerverne bogstavelig talt uden på tøjet.
Det var kun vores 2. udstilling, første gang i Herning nov. 2005 gik det ikke værre eller bedre, end at Dharma fik en 2. præmie.
Vi var 3. hund, der skulle vises frem. Dommeren startede med at sende de 2 første unghundetæver ud af ringen med en 2. præmie, så benene skælvede under mig, da jeg løftede Dharma op på bordet. Det blev ikke bedre, mens dommeren udførte bedømmelsen, men da først hun kom ned og bevæge sig gik det bedre.

Pludselig var de resterende 5 hunde bedømt, der skulle stilles op efter præmiering. Meget overraskende udpegede dommeren Dharma til vinder af klassen og gav hende et CK (for dem af jer, som har lidt interesse for udstilling).

Jeg var pave stolt. Jeg havde egentlig besluttet, at hun blot skulle udstilles 2 gange, så jeg kan lave hvalpe på hende en dag...men ligenu har jeg fået blod på tanden, så mon ikke vi tager et par udstillinger mere med :0)

Det har været en dejlig søndag, og nu er vi alle trætte!!

Negativ...igen!!

2006-02-10T13:41:00.000+01:00

Tja, jeg kan åbenbart ikke gøre det bedre end negativt. 6. ægoplægning og stadig intet nyt under solen. Jeg må indrømme at modet er ved at svigte mig, og jeg virkelig ikke tror på det her længere...selvom det er det, lægerne bliver ved med at sige til mig :"Du bliver nødt til at tro på det"...ja, tak, det er sgu nemmere sagt end gjort!!

Nu tager jeg en ekstra periode med p-piller til jeg er færdig med det gruppearbejde, jeg er igang med i øjeblikket. Vi skal aflevere opgave den 3. april, så jeg håber, jeg kan få tingene til at passe sammen, så jeg får taget æg ud i den pågældende uge. Det bliver faktisk rart med 5 uger, hvor jeg ikke skal tænke på barnløshed. Der vil nok være lidt stille herinde i den pågældende periode (ved godt, jeg ikke har været særlig aktiv længe), jeg føler mig desværre ikke så inspireret til at skrive i øjeblikket.

Så selvom jeg havde håbet på at have gode nyheder at fortælle til svigermors 60 års fødselsdag og reunion fest for folkeskolen her i marts måned, må jeg nu se fremad og håbe på, at det sidste forsøg bærer frugt.

Vi har stadig ikke hørt yderligere omkring adoptionen, men de sagde jo også i sin tid, at det først blev til april...måske der kommer til at ske en masse godt i april :0)

2006-01-28T13:48:00.000+01:00

Så oprandt dagen, hvor vi skulle have svar på, om fryseæggene havde overlevet turen op ad fryseren. De havde været nødt til at tø begge strå op, men til gengæld var der 2 æg til oplægning denne gang...et 5- og et 6-cellet, så det var jo rigtig fint.

Ægoplægningen gjorde lidt ondt denne gang, men det var også en ny læge, så måske han mangler lidt erfaring endnu?! Ellers var han meget sød og tog sig tid til at tale med os, men det lød også som om, han troede vi skulle afsluttes, men vi har jo stadig en stimulationsrunde tilbage :0)

Nu vil jeg nyde resten af dagen med at ligge på langs og se den ene intetsigende film efter den anden...det bliver skønt :0) På mandag tager jeg til Fyn for at nyde min ferie i godt selskab med gamle venner og familie, alt imens kæresten bliver efterladt i København, så han kan tjene en masse penge til os ;0)

Blodprøven er den 10/2

Tilbage igen :0)

2006-01-25T04:52:00.000+01:00

Så er jeg endelig tilbage på Bloggen igen efter en Laaang men veloverstået eksamensperiode. 4 hospitalseksaminer er det blevet til her i januar måned. De er heldigvis allesammen gået rigtig godt, så nu kan jeg se frem til at blive dyrlæge om et år...hvis ikke jeg bliver gravid i mellemtiden selvfølgelig :0)

Jeg er SÅ glad for, at jeg ikke har været igang med et forsøg oveni eksamen, ellers tror jeg slet ikke, jeg kunne have hevet alle de eksaminer hjem, for det har godt nok været det hårdeste forløb, jeg endnu har været igennem på studiet...måske lige overgået af anatomi, som virkelig også trak tænder ud!!

Nu er jeg så klar til næste frysecyklus. Jeg har taget østradiol i 14 dage nu, og startede op med Crinone tirsdag mogen. På fredag bliver mine æg taget op af fryseren og lørdag skal jeg 7-9-13 have lagt æg tilbage.

Nu skal jeg holde 1 ½ uges velfortjent ferie...det ser jeg virkelig frem til :0)

Nytårstalen 2005

2005-12-28T11:02:00.000+01:00

Inspireret af de mange nytårstaler, der popper op på diverse blogg's i øjeblikket, vil jeg også benytte tiden til et tilbageblik på 2005...

2004 var blevet afsluttet med konstatering af celleforandringer i livmoderhalsen - carcinoma in situ - sidste stadie før kræft, hvilket i den grad lagde en dæmper på både julen og nytåret. Jeg fik den 23. december foretaget keglesnit. Først halvt henne i januar kom svaret tilbage fra keglesnittet...randene var frie, de havde fået alt med. En ny celleprøve i juni viste samme opløftende resultat...så alt i alt fik året en god start for mig, og tiden derefter var præget af stor lettelse.

I februar startede vi op på 1. IVF forsøg. Da lægerne var bange for at overstimulere mig pga PCO'en startede jeg med en dosis på kun 112,5 enheder. Det viste sig desværre at være for lidt og forsøget blev konverteret til IUI, da de 13 ægblærer der havde været ved første scanning var blevet til en lille sølle ægblære ved anden scanning :0( surt var det...men heldigvis overgav kæresten sig på det tidspunkt...og vi købte hund, vores welsh corgi cardigan, Dharma. Det er det bedste vi har gjort i al den tid vi har været i behandling. Stakkels hund, hun skal have al den kærlighed vi gerne vil give et barn...hun er nok den mest forkælede hund på Gammel Kongevej...men hun kan heldigvis tåle det :0)

Vi nåede at starte endnu et forsøg op inden sommerferien, denne gang gik det bedre, 19 æg ud, 10 var rigtig gode, så vi fik lagt 1 æg tilbage og frosset 9 æg ned på 2 strå...men, men, prøven var negativ. Det samme var første fryseforsøg, 2. fryseforsøg resulterede i en biokemisk graviditet, som meget overraskende gjorde mig glad fremfor ked af det...nu ved jeg, at jeg kan blive gravid, det drejer sig bare om at være tålmodig og have viljen...så må tiden vise, om jeg er det!!

Næste IVF forsøg blev en kort behandling. 21 æg blev taget ud. 13 var rigtig gode, så jeg fik lagt 2 æg tilbage og lagt 11 æg i fryseren på 3 strå. Forsøget endte negativt og det samme gjorde første fryseforsøg. Nu venter 7 æg i fryseren på at 2006 skal gå igang, så de igen kan komme op i varmen!!

2005 blev også året, hvor vi tog beslutningen om at søge om adoption. Jeg har altid godt kunne tænke mig at adoptere, men da kravene til adoption er meget strengere end kravene for behandling, valgte vi at vælge behandlingsvejen før adoption, da vi på daværende tidspunkt eksempelvis ikke havde været samboende i 3 år, som er etaf de mange krav, der bliver stillet...Der er jo også min kæreste at tage hensyn til, som ikke er ligeså afklaret som jeg...men han har jo heller ikke haft ligeså mange år til at tænke tanken som jeg, der har haft mistanke om, at jeg ikke kunne få børn siden jeg var 10!!
Nu er papirerne sendt ind, og vi afventer spændt udfaldet af fase 1. En voldsom spiseforstyrrelse fra jeg var 16-17 år til jeg var omkring 23 gør, at jeg er lidt nervøs for, om vi får godkendelsen. Det skal dog siges, at jeg i dag er 100 % rask...men det er jo svært at gisne om, hvor krakilske de er...personligt mener jeg, at det har været med til at gøre mig meget stærkere og at jeg i dag har en selvindsigt, som jeg ikke ville være i besiddelse af, hvis ikke det var for de år i mit liv!

Hvilke forventninger har jeg så til 2006...Jeg håber i hvert fald, det bliver et bedre år end 2005, men jeg tør ikke længere håbe på, at jeg bliver gravid i 2006...det er første nytår siden vi gik igang med "projekt barn" for 4½ år siden, at jeg ikke tænker: "næste år er jeg gravid eller har et barn!". Mine forhåbninger er, at vi er blevet godkendt i fase 1 og muligvis har været på kursus i fase 2. Skulle det umulige ske, at jeg blev gravid, ville jeg være lykkelig...Om alle omstændigheder bliver 2006 det år, hvor jeg lægger behandlingerne på hylden, efter sommerferien er der ikke flere forsøg tilbage og det glæder jeg mig ærlig talt til, selvom det ikke er sikkert det er den samme udtalelse, jeg kommer med til den tid!! Det eneste, der kunne få mig til at blive ved udover de forsøg, vi har tilbage igennem det offentlige, er, at vi ikke bliver godkendt til adoption...men den tanke kan jeg ikke holde ud at tænke til ende!!

Jeg kan mærke, at jeg er stresset og har været det i lang tid. Det er hårdt at færdiggøre mit studie samtidig med at jeg er i behandling...min karakterbog kan i hvert fald ikke lide det!!

Med en stor forhåbning om, at 2006 bliver et bedre år end 2005, men med bange anelser om, at det ikke er tilfældet, vil jeg ønske alle et

Godt nytår

Prøven var negativ

2005-12-22T12:04:00.000+01:00

Den ene cyklus er åbenbart ikke som den anden...nu skal jeg bare vente på mens...håber den venter en lille uges tid med at komme, for så behøver jeg ikke holde pause...men ellers tager jeg bare pausen med, det har jeg sikkert også godt af efter 3 ægoplægninger lige i træk!!

Jeg er egentlig OK, selvom jeg var begyndt at gå og overbevise mig selv om, at det måske var lykkedes...hva' fanden, vi har jo sendt adoptionspapirerne afsted...vi skal nok blive forældre, vi skal bare være tålmodige!!

Spændt på i morgen!!

2005-12-21T19:18:00.000+01:00

Så er spændingen ved at brede sig...i morgen kl 8.00 skal jeg have taget blodprøve. For første gang nogensinde i denne efterhånden meget lange behandlingsproces, har jeg ikke taget en test før blodprøven...VILDT!! Men det er nok fordi jeg har haft svært ved at tro på, at et æg, der kun havde delt sig til 4 celler kan sætte sig fast...men nu er jeg alligevel ved at komme i tvivl...

Jeg har i de andre 2 fryseforsøg, også det forsøg, hvor jeg var biokemisk gravid, oplevet at Crinonen blev farvet lidt brunlig/rød fra omkring dag 11. Det samme oplevede jeg ved sidste IVF forsøg, hvor jeg også tog østradiol. Ved første IVF forsøg kom mens på dag 12, men der tog jeg ikke østradiol til at holde slimhinden tilbage. Nu er jeg på dag 13, og Crinonen er stadig fint hvid...derudover er min krop som den plejer... det trækker måske lidt i underlivet omkring ovarierne, men det er alt...

Åh altså, jeg ved at jeg gør tingene meget sværere for mig selv ved pludselig at begynde at analysere på alt...jeg har ellers været så dygtig :0) helt frem til nu og ikke analyseret på en disse...jeg har slået alt hen som normalt fysiologiske processer, hvilket det jo sandsynligvis også er!!

Men summasumarum, nu har jeg lagt i ovnen til at få ødelagt julen...jeg er vist nødt til at arbejde meget med pessimistiske tanker i aften, så jeg kan håndtere svaret i morgen og bevare humøret til julen...det skylder jeg vist både familien og mig selv!!

2005-12-19T17:13:00.000+01:00

Legede fotostudie igår i stuen, da vi (min bror, hans kæreste og min kæreste) skulle have taget billede til min mormor i julegave..det blev også tid til at tage et billede af mig og "barnet", vores welsh corgi cardigan, Dharma! Jeg er bare så glad for det, jeg har ikke haft et godt billede af hende og jeg. Desværre vidste hun ikke, at der var lang lukketid på kameraet, så hun ikke måtte bevæge hovedet, så det er en lille smule sløret...men det er der vist ingen der ser, når først klaveret spiller :0)

Papirerne er modtaget

2005-12-15T16:23:00.000+01:00

Jeg blev i dag ringet op af en sød kvinde fra kommunen, at nu har de modtaget vores papirer. Desværre er ventetiden lang på Frederiksberg, så hun mente først vores sag kom i samråd omkring april...til den tid er vi nok endnu mere afklarede omkring adoption...Der skulle vi jo gerne være næsten fuldstændig færdige med behandlingerne...måske mangler vi lige et par fryseforsøg, men det kan vist heller ikke være mere end det...og med vores held regner jeg ikke med det store på den konto...

Det ene lille æg, jeg fik lagt tilbage for en lille uges tid siden, mærker jeg i hvert fald intet til...men det er nok også for tidligt for det endnu...men stadig...troen på et biologisk barn er vist efterhånden til at finde på et meget lille sted, men håbet er der da stadig, men det er ikke større end håbet om et adoptivbarn :0)

Det er virkelig en befrielse at have taget skridtet i retning af adoption!! Denne gang påvirker ægoplægningen mig langt fra i samme grad, som det plejer. Det kan selvfølgelig være fordi, det er et fryseæg, og jeg pr. intuition har lille tiltro til, at det skal sætte sig fast, men det kan også være at tanken om adoption allerede har haft en positiv bivirkning :0) Jeg vælger at tro det sidste, da jeg ved, det vil få mig nemmere igennem de resterende forsøg.

Så kom restanceattesten endelig :0)

2005-12-10T17:14:00.000+01:00

Så kom restanceattesten endelig...sidste lille stykke papir i den kæmpe bunke af papirer, der skal til, for at vi kan indlede adoptionsansøgningen om godkendelse i fase 1 :0)

Jeg havde ellers mistet håbet om, at ansøgningen ville blive sendt i denne week-end efter posten svigtede mig i går. Da der kom reklamer kl 11.30 troede jeg, at det var det eneste der kom i dag, og jeg tog derfor slukøret hunden med ud på en lang gåtur på det vinterkolde og julepyntede Frederiksberg. Men, men, men, hvad er det første jeg er ved at falde over, da jeg, med en temmelig beskidt hund under armen, vælter ind af døren ved 15-tiden...en kæmpe bunke af nye reklamer ... og BREVE ... som har hobet sig op indenfor vores hoveddør. Og mindsanten, hvad er det, der ligger aller nederst... 2 breve med en stor gul trekant med de bevingede ord " Told og Skat " printet med store bogstaver ovenpå...jeg dansede rundt...yes, yes, yes :0) Aldrig har jeg været så glad for at se et brev fra netop den afdeling af offentlige instanser!!

Så nu skal ansøgningen postes, og fra på mandag går vores adoptionssag officielt igang :0)

God weekend til alle i andre bloggere :0)

Et æg havde overlevet

2005-12-09T11:12:00.000+01:00

Så oprandt dagen, hvor der skulle æg tilbage. Desværre havde kun 1 æg ud af 4 overlevet optøningen...et lille 2-cellet æg, som havde delt sig til 4 celler. Umiddelbart tror jeg ikke på, at det er denne gang, jeg bliver gravid. Jeg har efterhånden prøvet det her nogle gange, og denne gang har jeg fået lagt det absolut dårligste æg tilbage nogensinde...så det er vist bare at vente til den 22. hvor jeg skal have taget blodprøve, og så håbe på bedre held ved næste fryseforsøg i Januar.

Jeg synes, det begynder at være hårdt med alle de tilbagelægninger. Det er 4. transferering siden august, og det eneste vi har opnået er en enkelt biokemisk graviditet med et hCG på 24...det er jo ikke meget, men på den anden side ved vi nu, at ægget godt kan sætte sig fast, så måske det bare er et spørgsmål om at prøve tilstrækkelig mange gange, selvom det er hårdt!!

Jeg drømmer mere og mere om adoption...vi har ventet på restanceattesten i 1½ uge nu...jeg håber den er med posten i dag, så vi kan få sendt ansøgningen i week-enden!!

Så er det op af fryseren!!!

2005-12-08T11:25:00.000+01:00

Så er det dagen, hvor de små æggebasser kommer op af dybfryseren...det har de nok set frem til, de små stakler :0)

Ligenu ligger de i hvert fald og hygger sig i varmen...så nu håber jeg bare, det er så hyggeligt, at de også begynder at dele sig...det ville jo være skønt at få lagt æg tilbage inden jul...med blodprøve lillejuleaften...Nå, jeg drømmer vist allerede alt for meget, jeg ved jo godt at skuffelsen har været altdominerende i de tidligere forsøg, så det er nok med at slå koldt vand i blodet, så julen ikke bliver gået i møde med tårer!!

Nu skal dette sidste nervepirrende døgn bare snegle sig afsted, og så er jeg ellers klar ved telefonen i morgen tidlig...jeg overvejer at stille lidt på urene, så klokken bliver 8.45 lidt før tid..men Jeg får nok ikke overbevist bioanalytikeren om, at vi allerede er overgået til sommertid, og det er derfor, jeg ringer en time tidligere!!

Scanning i dag

2005-12-04T23:09:00.000+01:00

Var til scanning i dag. Jeg har de sidste par dage været i rigtig dårligt humør ved tanken om endnu et forsøg...nok mest fordi erfaringen desværre er ved at sige mig, at jeg ender med at være rigtig skuffet om 14 dage.

Men alt så godt ud...som det jo altid gør. Slimhinden var 8,5 mm og der var ingen cyster, så jeg kan starte på Crinone i morgen og skal have lagt fryseæg tilbage fredag, hvis der er nogen der overlever. De starter med at tø et strå op med 4 æg.
Det ender med, at jeg skal have taget blodprøve den 23. dec. Jeg ved allerede nu, at det bliver kæreten, der får lov til at ringe ud og få svaret, det er han bedre til at klare end jeg er!!

Jeg fik en lang snak med lægen omkring de forskellige muligheder, der var forat forøge chancerne for graviditet.
Han mente ikke, at jeg havde væske i æggelederne, da de ville kunne se dette, når de scanner mig. Assisted haching eller modning til 3. dagen var der intet bevis for, at det øgede chancerne for graviditet, hvorfor det ikke var noget de udførte på Hvidovre.
Så talte vi om Prednisolon. Man skulle tage det i lang tid, for at se en effekt, så det kan ikke betale sig i de 3 fryseforsøg vi skal igennem nu, men hvis det bliver aktuelt, og vi når til 3. ægudtagning skulle jeg tage det der (fra nedreguleringen går igang, eller fra cyklussen før opstart af kort behandling)

Teorien bag prednisolonbehandling er, at da prednisolon virker immunosupprimerende reagerer kroppen ikke overfor ægget som om, det var et fremmedlegeme, og udstøder derfor ikke ægget...det bliver spændende, om det er det, der skal til...nu skal jeg bare overstå fryseforsøgene først...jeg har ikke den store tiltro til, at det skal lykkes, men håbet er der da endnu :0)

Så skal jeg også igang

2005-12-02T13:11:00.000+01:00

Hmm, jeg har længe haft set med på andres blogg's og tænkt, at det måske kunne være en meget god måde at få vendt de ting, der rører sig i en, når man er i fertilitetsbehandling...hvilket efterhånden har stået på i alt for lang tid.

PT. venter vi på at få lagt fryseæg tilbage for 3. gang...jeg har ikke mere tiltro til det end jeg har haft i de foregående forsøg, så derfor er vi også gået igang med ansøgning til adoption.

Jeg var ved lægen igår for at få lægeattesten til adoptionsansøningen i fase 1...det var en mærkelig oplevelse. Kæresten havde været afsted 2 dage forinden og han havde været den helt store tur igennem...Han var endt med at stå kun iført strømper og boxershorts og kigget ud af vinduet mod Gammel Kongevej alt imens lægen havde stormet rundt om ham og set alt igennem fra fnullermænd mellem tæerne til madrester mellem tænderne...han fandt dog intet :0)
Jeg skulle derimod bare sidde på en stol og fortælle om jeg synes jeg fejlede noget...og så kom lægen i tanke om, at hun hellere lige måtte lytte til mit hjerte...jeg tror, hun cirka kunne nå at høre 2 hjerteslag, før hun sagde, at det lød jo fint!!

Men alt i alt var det en fin lægeerklæring jeg fik med derfra...jeg var lidt nervøs, da jeg tidligere har lidt af en spiseforstyrrelse...men det var ikke noget hun hængte sig så meget i, så nu håber jeg heller ikke amtet gør det...ellers må jeg jo bare tage undersøgelsen ved speciallægen med...det skal også nok gå fint..der er jo intet at komme efter idag...men nervøsiteten lurer da i baghovedet.

Nu venter vi bare på de sidste attester fra skattekontoret...og så er vi officielt igang :0)