lørdag, december 10, 2005

Så kom restanceattesten endelig :0)



Så kom restanceattesten endelig...sidste lille stykke papir i den kæmpe bunke af papirer, der skal til, for at vi kan indlede adoptionsansøgningen om godkendelse i fase 1 :0)

Jeg havde ellers mistet håbet om, at ansøgningen ville blive sendt i denne week-end efter posten svigtede mig i går. Da der kom reklamer kl 11.30 troede jeg, at det var det eneste der kom i dag, og jeg tog derfor slukøret hunden med ud på en lang gåtur på det vinterkolde og julepyntede Frederiksberg. Men, men, men, hvad er det første jeg er ved at falde over, da jeg, med en temmelig beskidt hund under armen, vælter ind af døren ved 15-tiden...en kæmpe bunke af nye reklamer ... og BREVE ... som har hobet sig op indenfor vores hoveddør. Og mindsanten, hvad er det, der ligger aller nederst... 2 breve med en stor gul trekant med de bevingede ord " Told og Skat " printet med store bogstaver ovenpå...jeg dansede rundt...yes, yes, yes :0) Aldrig har jeg været så glad for at se et brev fra netop den afdeling af offentlige instanser!!

Så nu skal ansøgningen postes, og fra på mandag går vores adoptionssag officielt igang :0)

God weekend til alle i andre bloggere :0)

3 Comments:

Blogger Frandse said...

Tillykke med at i nu er officeelt i gang. Jeg kan virkelig godt huske hvordan det var. For os var det en kæmpe stor lettelse endnelig at være kommet videre.
Husk at makere dagen, det er jo trodsalt et skridt på vejen til ønskebarnet.

11:51 AM  
Blogger Spirren said...

Tillykke med at I er nået hertil.

Knus M

12:13 PM  
Blogger Signe og Jan said...

Fedt. Tilykke. Og held og lykke med fryseægget. Det kan jo være.....

7:53 PM  

Send en kommentar

<< Home