Nytårstalen 2005

Inspireret af de mange nytårstaler, der popper op på diverse blogg's i øjeblikket, vil jeg også benytte tiden til et tilbageblik på 2005...

2004 var blevet afsluttet med konstatering af celleforandringer i livmoderhalsen - carcinoma in situ - sidste stadie før kræft, hvilket i den grad lagde en dæmper på både julen og nytåret. Jeg fik den 23. december foretaget keglesnit. Først halvt henne i januar kom svaret tilbage fra keglesnittet...randene var frie, de havde fået alt med. En ny celleprøve i juni viste samme opløftende resultat...så alt i alt fik året en god start for mig, og tiden derefter var præget af stor lettelse.

I februar startede vi op på 1. IVF forsøg. Da lægerne var bange for at overstimulere mig pga PCO'en startede jeg med en dosis på kun 112,5 enheder. Det viste sig desværre at være for lidt og forsøget blev konverteret til IUI, da de 13 ægblærer der havde været ved første scanning var blevet til en lille sølle ægblære ved anden scanning :0( surt var det...men heldigvis overgav kæresten sig på det tidspunkt...og vi købte hund, vores welsh corgi cardigan, Dharma. Det er det bedste vi har gjort i al den tid vi har været i behandling. Stakkels hund, hun skal have al den kærlighed vi gerne vil give et barn...hun er nok den mest forkælede hund på Gammel Kongevej...men hun kan heldigvis tåle det :0)

Vi nåede at starte endnu et forsøg op inden sommerferien, denne gang gik det bedre, 19 æg ud, 10 var rigtig gode, så vi fik lagt 1 æg tilbage og frosset 9 æg ned på 2 strå...men, men, prøven var negativ. Det samme var første fryseforsøg, 2. fryseforsøg resulterede i en biokemisk graviditet, som meget overraskende gjorde mig glad fremfor ked af det...nu ved jeg, at jeg kan blive gravid, det drejer sig bare om at være tålmodig og have viljen...så må tiden vise, om jeg er det!!

Næste IVF forsøg blev en kort behandling. 21 æg blev taget ud. 13 var rigtig gode, så jeg fik lagt 2 æg tilbage og lagt 11 æg i fryseren på 3 strå. Forsøget endte negativt og det samme gjorde første fryseforsøg. Nu venter 7 æg i fryseren på at 2006 skal gå igang, så de igen kan komme op i varmen!!

2005 blev også året, hvor vi tog beslutningen om at søge om adoption. Jeg har altid godt kunne tænke mig at adoptere, men da kravene til adoption er meget strengere end kravene for behandling, valgte vi at vælge behandlingsvejen før adoption, da vi på daværende tidspunkt eksempelvis ikke havde været samboende i 3 år, som er etaf de mange krav, der bliver stillet...Der er jo også min kæreste at tage hensyn til, som ikke er ligeså afklaret som jeg...men han har jo heller ikke haft ligeså mange år til at tænke tanken som jeg, der har haft mistanke om, at jeg ikke kunne få børn siden jeg var 10!!
Nu er papirerne sendt ind, og vi afventer spændt udfaldet af fase 1. En voldsom spiseforstyrrelse fra jeg var 16-17 år til jeg var omkring 23 gør, at jeg er lidt nervøs for, om vi får godkendelsen. Det skal dog siges, at jeg i dag er 100 % rask...men det er jo svært at gisne om, hvor krakilske de er...personligt mener jeg, at det har været med til at gøre mig meget stærkere og at jeg i dag har en selvindsigt, som jeg ikke ville være i besiddelse af, hvis ikke det var for de år i mit liv!

Hvilke forventninger har jeg så til 2006...Jeg håber i hvert fald, det bliver et bedre år end 2005, men jeg tør ikke længere håbe på, at jeg bliver gravid i 2006...det er første nytår siden vi gik igang med "projekt barn" for 4½ år siden, at jeg ikke tænker: "næste år er jeg gravid eller har et barn!". Mine forhåbninger er, at vi er blevet godkendt i fase 1 og muligvis har været på kursus i fase 2. Skulle det umulige ske, at jeg blev gravid, ville jeg være lykkelig...Om alle omstændigheder bliver 2006 det år, hvor jeg lægger behandlingerne på hylden, efter sommerferien er der ikke flere forsøg tilbage og det glæder jeg mig ærlig talt til, selvom det ikke er sikkert det er den samme udtalelse, jeg kommer med til den tid!! Det eneste, der kunne få mig til at blive ved udover de forsøg, vi har tilbage igennem det offentlige, er, at vi ikke bliver godkendt til adoption...men den tanke kan jeg ikke holde ud at tænke til ende!!

Jeg kan mærke, at jeg er stresset og har været det i lang tid. Det er hårdt at færdiggøre mit studie samtidig med at jeg er i behandling...min karakterbog kan i hvert fald ikke lide det!!

Med en stor forhåbning om, at 2006 bliver et bedre år end 2005, men med bange anelser om, at det ikke er tilfældet, vil jeg ønske alle et

Godt nytår