fredag, februar 10, 2006

Negativ...igen!!

Tja, jeg kan åbenbart ikke gøre det bedre end negativt. 6. ægoplægning og stadig intet nyt under solen. Jeg må indrømme at modet er ved at svigte mig, og jeg virkelig ikke tror på det her længere...selvom det er det, lægerne bliver ved med at sige til mig :"Du bliver nødt til at tro på det"...ja, tak, det er sgu nemmere sagt end gjort!!

Nu tager jeg en ekstra periode med p-piller til jeg er færdig med det gruppearbejde, jeg er igang med i øjeblikket. Vi skal aflevere opgave den 3. april, så jeg håber, jeg kan få tingene til at passe sammen, så jeg får taget æg ud i den pågældende uge. Det bliver faktisk rart med 5 uger, hvor jeg ikke skal tænke på barnløshed. Der vil nok være lidt stille herinde i den pågældende periode (ved godt, jeg ikke har været særlig aktiv længe), jeg føler mig desværre ikke så inspireret til at skrive i øjeblikket.

Så selvom jeg havde håbet på at have gode nyheder at fortælle til svigermors 60 års fødselsdag og reunion fest for folkeskolen her i marts måned, må jeg nu se fremad og håbe på, at det sidste forsøg bærer frugt.

Vi har stadig ikke hørt yderligere omkring adoptionen, men de sagde jo også i sin tid, at det først blev til april...måske der kommer til at ske en masse godt i april :0)

9 Comments:

Blogger HBT said...

Det er jeg ked af at høre Maria.

Kram til dig.

2:12 PM  
Blogger Mette said...

Øv Maria, jeg ville gerne have jublet sammen med dig.
Varme tanker og god weekend fra Mette

4:38 PM  
Blogger Mira said...

Øv Maria, det var da noget rigtig møg!!!

Trøsteknus fra Mira

4:53 PM  
Blogger Solsikke said...

Kære Maria

Øv altså, sikke dog en dum besked.

Pas godt på dig selv!

Knus,
Solsikke

5:57 PM  
Blogger Spirren said...

Kære Maria

Jeg er ked af at høre, at blodprøven viste negativ, hold du bare en pause fra skriveriet, jeg er her stadig, når du vender tilbage:-)


Knus til dig

6:58 PM  
Blogger Signe og Jan said...

ØV og sgu. Håber du genfinder troen....

8:06 PM  
Blogger Freudika said...

Æv :-(

11:52 PM  
Blogger soesterlystig said...

Tis! Hold ud!

1:32 PM  
Blogger GitteK said...

Møg-lort!!!
ÆV!

Kæmpe kram til dig!
Foråret er liiiige om hjørnet

1:15 PM  

Send en kommentar

<< Home