Puha!!!

Jeg kan godt nok godt mærke, at der kun er et år tilbage af mit studie. Næsten hver dag hører jeg om nye medstuderende, der er blevet gravide...alle skal jo nå at have et barn, inden de bliver færdige, for at kunne overbevise en kommende arbejdsgiver om, at de er færdige med det børnepjat før nummer 2 presser sig på...nok kombineret med alder og forhåbentlig også et ønske om at blive mor.

Lige nu kan jeg bare ikke overskue at høre om flere, der er blevet gravide, men jeg bliver desværre nok ikke fri foreløbig!! Hvis ikke jeg havde kendskab til alle jer fantastiske kvinder herinde i blogland, ville jeg nok tro, at jeg er den eneste i hele verden, der ikke kan blive gravid!!

Jeg havde troet, at det ville blive rart med en periode, hvor vi var fri for behandlingerne, men ligenu ville jeg ønske, at vi igen var igang, så jeg også havde en chance for at blive den lykkelige ejer af en stor mave og glæden over et lille barn, der hviler under mit hjerte.

Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke vil læse til eksamen under vores sidste forsøg, for at fjerne stressfaktoren som en mulig årsag til manglende opnåelse af graviditet (selvom sidste forsøg faldt lige oveni en ferie, men stadig resulterede i samme nedslående resultat, som alle de andre gange!!) så vi venter til midten af april med at starte op igen.

Jeg hader at være barnløs...hader, hader, hader... men der er desværre intet jeg kan stille op imod det. udover at forsøge at fokusere på andre aspekter i livet og prøve at skabe en tilværelse og et liv, hvor det at være mor, ikke indgår som en central ting, men det er virkelig svært, når det er det største ønske, jeg nærer!!