Fase 1 samtale
Onsdag d. 5. april var vi til fase 1 samtale. Det gik som jeg havde forventet, men der var også enkelte ting, der overraskede mig.
Vores sagsbehandler er en rigtig behagelig, midaldrende kvinde, som jeg virkelig føler mig tryg ved. Bo synes godt nok, hun er lidt sær, men man opfatter jo nok altid mennesker forskelligt.
Samtalen var mest en orientering omkring, hvordan vores sag ville komme til at forløbe. Det var rart at få et klart billede af processen, det har nemlig været lidt diffust for mig.
Selve samtalen koncentrede sig mest om mig, fordi jeg har en lidt kompliceret sygdomshistorie bag mig. Selvfølgelig var der min tidligere spiseforstyrrelse, som hun skulle vide noget om, det havde jeg odså været forberedt på inden samtalen. Jeg kunne fortælle hende, at jeg i dag er 100% ovre det, og har været det siden 2002. Hun vil anmode min tidligere psykiater om en udtalelse til samrådet. Der var nogle tidligere afgørelser, hvor ansøgerne havde fået afslag pga tidligere spiseforstyrrelse, også selvom det hørte fortiden til, fordi risikoen for udvikling af depression blev vurderet til at være større end for normalbefolkningen.
Så kom den del, der overraskede mig. Jeg havde ikke forventet, at det skulle være et problem, at jeg i julen 2004 fik foretaget et keglesnit pga carcinoma in situ i livmoderhalsen (sidste stadie af celleforandringer før kræft). Ved keglesnittet blev kanterne erklæret frie, hvilket betyder, at de fik det hele med. Jeg skal nu årligt de næste 10 år have taget en ny celleprøve. Sagsbehandleren var usikker på, om der måske var gået for kort tid siden keglesnittet, til at vi kunne få godkendelsen. Hun har anmodet gynækologen, der foretog indgrebet om en udtalelse.
Hun vidste ikke, hvordan samrådet forholder sig til PCO.
Alt i alt er jeg nu ikke særlig fortrøstningsfuld i forhold til samrådet. Det bedste jeg kan håbe på er, at de sender mig videre til en speciallæge (psykiater) og får vurderet min psykiske tilstand i dag, og så håbe, at det er nok til at overbevise dem om, at jeg er i stand til at tage mig af et barn. Ellers er der jo kun tilbage at håbe på, at miraklet sker, og jeg bliver gravid, men det er også svært at tro på efter 6 mislykkede ægoplægninger!
Jeg kan trøste mig med, at jeg bliver klogere i løbet af de næste par måneder!
Vores sagsbehandler er en rigtig behagelig, midaldrende kvinde, som jeg virkelig føler mig tryg ved. Bo synes godt nok, hun er lidt sær, men man opfatter jo nok altid mennesker forskelligt.
Samtalen var mest en orientering omkring, hvordan vores sag ville komme til at forløbe. Det var rart at få et klart billede af processen, det har nemlig været lidt diffust for mig.
Selve samtalen koncentrede sig mest om mig, fordi jeg har en lidt kompliceret sygdomshistorie bag mig. Selvfølgelig var der min tidligere spiseforstyrrelse, som hun skulle vide noget om, det havde jeg odså været forberedt på inden samtalen. Jeg kunne fortælle hende, at jeg i dag er 100% ovre det, og har været det siden 2002. Hun vil anmode min tidligere psykiater om en udtalelse til samrådet. Der var nogle tidligere afgørelser, hvor ansøgerne havde fået afslag pga tidligere spiseforstyrrelse, også selvom det hørte fortiden til, fordi risikoen for udvikling af depression blev vurderet til at være større end for normalbefolkningen.
Så kom den del, der overraskede mig. Jeg havde ikke forventet, at det skulle være et problem, at jeg i julen 2004 fik foretaget et keglesnit pga carcinoma in situ i livmoderhalsen (sidste stadie af celleforandringer før kræft). Ved keglesnittet blev kanterne erklæret frie, hvilket betyder, at de fik det hele med. Jeg skal nu årligt de næste 10 år have taget en ny celleprøve. Sagsbehandleren var usikker på, om der måske var gået for kort tid siden keglesnittet, til at vi kunne få godkendelsen. Hun har anmodet gynækologen, der foretog indgrebet om en udtalelse.
Hun vidste ikke, hvordan samrådet forholder sig til PCO.
Alt i alt er jeg nu ikke særlig fortrøstningsfuld i forhold til samrådet. Det bedste jeg kan håbe på er, at de sender mig videre til en speciallæge (psykiater) og får vurderet min psykiske tilstand i dag, og så håbe, at det er nok til at overbevise dem om, at jeg er i stand til at tage mig af et barn. Ellers er der jo kun tilbage at håbe på, at miraklet sker, og jeg bliver gravid, men det er også svært at tro på efter 6 mislykkede ægoplægninger!
Jeg kan trøste mig med, at jeg bliver klogere i løbet af de næste par måneder!
posted by MariaG at 10:35 AM
5 Comments:
Det var da træls at der var problemer. Jeg har faktisk også haft en spiseforstyrrelse en gang for mange år siden. Jeg håber du bliver glædeligt overrasket
Jeg håber at de lader fornuften råde, og ser på dig som du er i dag!
Held og lykke, søde!
Mht til PCO kan jeg ikke se at samrådet kan have problemer med det, det er jo ikke en "alvorlig sygdom" det mest alvorlige er ved at man har svært ved at få børn?
Jeg håber også at de er "ligeglade" med de andre ting.
Knus
øv Maria
Det er da surt at gå derfra med sådan en fornemmelse.
Jeg håber alt løser sig på den ene eller den anden måde.
Min mor synes det var ret hyggeligt at høre lidt om dig og din bror, nu som voksne ;-)
Vi kommer nok til at sidde bænket foran fjernsynet til efteråret.
Hilsen Mette
Ved at følge links fra andre sider fandt jeg din blog - og velkommen til jagten på guldet - jeres lille kommende barn.
Vi kom hjem med vores lille Johanna sidst i januar og tiden bare flyver af sted - glæd jer.
Mht. PCO så er det ikke noget som samrådet går op i - jeg har også PCO og det er jo ifølge flere læger (og Sygesikringen Danmark) ikke en sygdom - det kan man jo så tænke lidt over?!!
Desværre kender jeg ikke til andre, der har fået taget et keglesnit og derefter adopteret - er du medlem af Adoptionzone.dk - måske er der nogen der, der kan hjælpe!
Held og lykke,
Mette
Send en kommentar
<< Home