5+0

Så er første uge af den bevidste graviditet overstået. Jeg er i disse dage meget nervøs for at miste fosteret. Det er nok en naturlig følelse, når vi har kæmpet så meget for det. Jeg ville ønske, jeg kunne være afslappet og bare glæde mig over, at jeg er blevet gravid. Alt ser jo godt ud. Jeg er fortsat med at teste med urinsticks hver anden dag, for at se, at hCG stiger...det gør det heldigvis, de 2 streger er snart lige tydelige :0). Smerterne i underlivet er forsvundet...ja faktisk er der ikke rigtig nogle symptomer...jo, måske jeg kan fremprovokere lidt øget følsomhed i brystvorterne...:0)

Jeg ser virkelig frem til scanningen den 26. juni. Jeg forestiller mig, at det vil give mig lidt ro, at se det lille hjerte slå.

Jeg købte igår bogen "Drømmen om et barn", hvor 7 barnløse par fortæller om deres forløb. Den kan virkelig anbefales. Jeg synes især, det var rart, at få lidt indblik i, hvordan mændene tænker. Min egen af slagsen er nemlig ikke specielt god til at fortælle om det. Bogen fik ham faktisk til at komme med nogle udsagn om, hvordan det havde været for ham, så det var virkelig godt!

I Torsdags blev jeg ringet op af sagsbehandleren fra Frederiksberg kommune. Vi er blevet godkendt i fase 1. Det er mærkeligt, som alle de ting, jeg har troet ville blive så svære for os, lykkes i øjeblikket...Det er rart at vide, at vi er godkendt. Både fordi det er rart at have et sikkerhedsnet under sig, hvis denne graviditet går til, men også fordi vi nu ved, at vi kan få en godkendelse til barn nummer 2 og ikke nødvendigvis behøver at gennemgå mere fertilitetsbehandling...jeg synes efterhånden, jeg har brugt tilstrækkelig mange timer med stængerne i vejret, med diverse sygeplejersker og læger der roder i mit underliv!