torsdag, juni 01, 2006

Tid til scanning

Så kom der brev fra Hvidovre. Det var meget surrealistisk med overskriften "Tillykke med Jeres graviditet" - ja, det er altså ikke helt gået op for mig endnu!
Jeg skal scannes mandag den 26. juni, så der er jo temmelig lang tid til!

Søndag den 11. juni tager jeg til Båstad i Sverige, hvor jeg i 8 uger skal praktisere som dyrlæge. Ligenu ville jeg ønske, jeg ikke skulle afsted. Jeg er nervøs for, at noget skal gå galt, mens jeg er deroppe, da det er den allermest følsomme udviklingsperiode for fosteret. Jeg er nok nødt til at fortælle min chef det med det samme. Jeg kan jo f.eks ikke løfte de store hunde op på bordet eller sætte fodersække på plads. Jeg har det bare lidt skidt med at skulle sige det til hende. Ikke fordi jeg er ked af, at der er opgaver, jeg ikke kan varetage, men fordi jeg har en mistanke om, at hun og hendes mand også er ufrivilligt barnløse. De er begge sidst i 30-erne/i begyndelsen af 40-erne og bor alene i et stort hus sammen med den franske bulldog, Buster aka Busse. Han er deres et og alt og jeg kan se, at deres måde at behandle Busse på minder meget om mit og Bo's forhold til Dharma, hvor hunden bliver menneskeliggjort måske en smule for meget! Jeg ved, at det ville være svært for mig for bare en uge siden, at få den besked. Det kan selvfølgelig være, at jeg har fejllæst dem, men ofte synes jeg, man kan spotte en barnløs...

Hvordan har jeg det ellers? - Det er ikke det store jeg mærker til at være gravid. Jeg har været lidt øm i lænden, sovet osv, men det er vist mest fordi jeg gerne VIL mærke noget. De smerter jeg oplevede for en uge siden, er der i hvert fald ikke længere, men det nok også godt nok! Jeg føler mig meget priviligeret over at det endelig er lykkedes. I 4 år har jeg drømt om det, nu er det endelig virkelighed!

3 Comments:

Blogger Frøkenhat said...

Godt at du nyder det. Mon ikke ugerne til scanning går ekstra hurtigt, når du skal til Sverige og tænke på en masse andet...

3:41 PM  
Blogger Unknown said...

Ja du har sikkert ret det lyder også som et barnløs par. Jeg har fået rigtig mange barnløse historier fra folk jeg kendte i forvejen, efter selv at have fortalt min historie.

Dejligt med en nem graviditet det har du fortjent efter alle de års kamp.

cs

3:42 PM  
Blogger Spirren said...

Glem ikke at du har den rette forståelse for deres eventuelle kamp og dermed også den rette måde at kunne fortælle chefen om graviditeten på.

Lad tiden arbejde for dig lidt, og langsomt vil du kunne slippe angsten og lade glæden tage del istedet!

Jeg håber, du får nogle gode dage og oplevelser i Sverige, som kan hjælpe dig til lidt adspredelse i tankerne...

God tur.....

2:41 PM  

Send en kommentar

<< Home