lørdag, juni 10, 2006

6+0


Ja, så er jeg kommet ind i 7. uge. De sidste par dage har jeg ikke mærket det store til, at jeg er gravid. Det eneste symptom jeg har er træthed. Jeg burde jo ikke beklage mig, men det er svært at forholde mig til, at alt er som det skal være, når jeg på ingen måde kan mærke graviditeten. Jeg ved jo godt, at det er meget normalt for nogle kvinder ikke at mærke noget...men en lille smule morgenkvalme ville nu alligevel være rart :0)

I morgen tager jeg til Båstad. Jeg er spændt på, hvordan det bliver deroppe. Den første uge skal jeg læres op af den praktiserende dyrlæge. Ugen efter overtager jeg selv praksis...det er lidt skræmmende, men også meget spændende! Jeg ved jo inderst inde, at jeg sagtens kan klare det. Klinikken er baseret på meget basal dyrlægepraksis lidt ala folk og fæ, så det skulle være til at komme igennem. Der er nu alligevel noget specielt ved første gang for alvor at skulle praktisere som dyrlæge. Jeg har jo været vant til at kunne gemme mig bag titlen "studerende", når jeg har modtaget patienter på klinikken på Landbohøjskolen...men den kommer ikke til at går her! Det bliver helt klart et kæmpe plus for mig personligt, men også rigtig godt for mit CV, når jeg om et år...ja, nu bliver det jo sikkert om 2 år :0) ...skal ud og søge job i Danmark!

6 Comments:

Blogger Frøkenhat said...

Fint nyt design til blog!

God tur til Sverige. Håber det bliver en god oplevelse. Husk at passe på dig selv og maven!

1:11 PM  
Blogger MariaG said...

Tja, designskiftet var temmelig ufrivilligt, idet min blog fuckede fuldstændig op og slet ikke viste nogen indlæg, da jeg publicerede dette indlæg. Det hele kom dog tilbage efter jeg skiftede design...derfor det nye design. Jeg synes egentlig det er lidt kedeligt, men jeg var desperat efter at få min blog op at stå igen, så da dette design virkede, turde jeg ikke skifte igen!!

1:34 PM  
Blogger Majer said...

Rigtig god tur til Sverige!! Håber at den bliver lærerig og fuld af spændende udfordringer!

Vildt at tænke på, at når du er færdig deroppe, så er du 14+!!

9:21 PM  
Blogger Mette said...

Hej Maria
Dejligt at alt forløber som det skal. Jeg kunne godt unde dig lidt morgenkvalme, bare lidt. Jeg kan tydelig huske behovet for alle de små tegn.
Jeg vil ønske dig en rigtig god og lærerig tur til Sverige.
Pas godt på jer.

12:09 AM  
Blogger Solsikke said...

Kære Maria

Rigtig god tur! Du skal ikke være ked af det. Jeg mærkede selv slet ingenting til noget ud over træthed (men jeg var også desperat for lidt flere tegn). Åbenbart er det der med morgenkvalme langt fra alle - men der er vist også mange der først får det lidt senere.

God tur!

Knus,
Solsikke

11:29 AM  
Blogger Unknown said...

Held og lykke i sverige. Symtomerne skal nok komme, og så ønsker du dem af hå til.

Træls at bloggen driller lidt.

cs

11:52 AM  

Send en kommentar

<< Home