Tvillinger!!

Ja, som flere af jer gættede på, da jeg fik svaret på mit hCG, venter jeg tvillinger. Jeg må indrømme, at det kom som lidt af en overraskelse for Bo og jeg. Vi havde begge på fornemmelsen, at der kun var en. Desuden har jeg nærmest ingen symptomer, så jeg troede jo måske, at det ville vise sig, at der slet ikke var liv!

Det var helt fantastisk at se de små. Deres små hjerter bankede derudaf og de lå og vinkede med deres små luffer til os. Den ene svarede til at være 8+2, den anden 8+3, så det er jo helt perfekt, da jeg efter egen beregning i dag er 8+2.

Min søsters anden storesøster viste sig også at være gravid. Hun skal føde til december, så det er jo fantastisk. Hun havde også haft kraftig mistanke om, at jeg gemte på en hemmelighed under mavskindet, så det var ret sjovt!

Jeg vil ikke skrive så meget mere. Jeg har talt med så mange mennesker i dag, at jeg snart bare skal sove lidt inden jeg skal tilbage til Sverige!

7+1

Så er første uge i Sverige gået. Det har været rigtig godt! Vi har fået et lille fint gæstehus at bo i. Der er en lille bitte stue, et lille køkken og 2 fine værelser og meget lavt til loftet...for en gangs skyld er jeg rigtig glad for mine 1,65 m :0)

Området er fantastisk smukt og menneskene utroligt søde. Denne uge har stået på oplæring men fra den kommende uge overtager jeg smådyrspraksis...det glæder jeg mig rigtig meget til!!

Symptomer har der ikke været mange af mens jeg har været i Sverige, og det har ærlig talt bekymret mig lidt...jeg var ikke engang ekstra træt...men weekenden har rådet bod på det, så jeg nu har oplevet 2 dage med let ubehag, lidt ekstra følsomme bryster og træthed...det har givet mig lidt ro igen :0) . Jeg glæder mig rigtig meget til scanningen den 26. juni :0)

Vi var i går til min halvsøsters 18 års fødselsdag. Jeg drak jo selv sagt ikke noget, men det sjove var at min søsters anden storesøster (min tidligere stedsøster) heller ikke drak noget. Vi er jævnaldrende og havde tidligere rigtig meget med hinanden at gøre, så det kunne være lidt sjovt, hvis hun også er blevet gravid...det vil den næste tid jo nok afsløre :0)

I må have en fantastisk uge...jeg er tilbage igen i næste weekend med nye opdateringer...ligesom jeg selvfølgelig også skriver den 26. og fortæller hvordan det er gået :0)

6+0

Ja, så er jeg kommet ind i 7. uge. De sidste par dage har jeg ikke mærket det store til, at jeg er gravid. Det eneste symptom jeg har er træthed. Jeg burde jo ikke beklage mig, men det er svært at forholde mig til, at alt er som det skal være, når jeg på ingen måde kan mærke graviditeten. Jeg ved jo godt, at det er meget normalt for nogle kvinder ikke at mærke noget...men en lille smule morgenkvalme ville nu alligevel være rart :0)

I morgen tager jeg til Båstad. Jeg er spændt på, hvordan det bliver deroppe. Den første uge skal jeg læres op af den praktiserende dyrlæge. Ugen efter overtager jeg selv praksis...det er lidt skræmmende, men også meget spændende! Jeg ved jo inderst inde, at jeg sagtens kan klare det. Klinikken er baseret på meget basal dyrlægepraksis lidt ala folk og fæ, så det skulle være til at komme igennem. Der er nu alligevel noget specielt ved første gang for alvor at skulle praktisere som dyrlæge. Jeg har jo været vant til at kunne gemme mig bag titlen "studerende", når jeg har modtaget patienter på klinikken på Landbohøjskolen...men den kommer ikke til at går her! Det bliver helt klart et kæmpe plus for mig personligt, men også rigtig godt for mit CV, når jeg om et år...ja, nu bliver det jo sikkert om 2 år :0) ...skal ud og søge job i Danmark!

5+0

Så er første uge af den bevidste graviditet overstået. Jeg er i disse dage meget nervøs for at miste fosteret. Det er nok en naturlig følelse, når vi har kæmpet så meget for det. Jeg ville ønske, jeg kunne være afslappet og bare glæde mig over, at jeg er blevet gravid. Alt ser jo godt ud. Jeg er fortsat med at teste med urinsticks hver anden dag, for at se, at hCG stiger...det gør det heldigvis, de 2 streger er snart lige tydelige :0). Smerterne i underlivet er forsvundet...ja faktisk er der ikke rigtig nogle symptomer...jo, måske jeg kan fremprovokere lidt øget følsomhed i brystvorterne...:0)

Jeg ser virkelig frem til scanningen den 26. juni. Jeg forestiller mig, at det vil give mig lidt ro, at se det lille hjerte slå.

Jeg købte igår bogen "Drømmen om et barn", hvor 7 barnløse par fortæller om deres forløb. Den kan virkelig anbefales. Jeg synes især, det var rart, at få lidt indblik i, hvordan mændene tænker. Min egen af slagsen er nemlig ikke specielt god til at fortælle om det. Bogen fik ham faktisk til at komme med nogle udsagn om, hvordan det havde været for ham, så det var virkelig godt!

I Torsdags blev jeg ringet op af sagsbehandleren fra Frederiksberg kommune. Vi er blevet godkendt i fase 1. Det er mærkeligt, som alle de ting, jeg har troet ville blive så svære for os, lykkes i øjeblikket...Det er rart at vide, at vi er godkendt. Både fordi det er rart at have et sikkerhedsnet under sig, hvis denne graviditet går til, men også fordi vi nu ved, at vi kan få en godkendelse til barn nummer 2 og ikke nødvendigvis behøver at gennemgå mere fertilitetsbehandling...jeg synes efterhånden, jeg har brugt tilstrækkelig mange timer med stængerne i vejret, med diverse sygeplejersker og læger der roder i mit underliv!

Tid til scanning

Så kom der brev fra Hvidovre. Det var meget surrealistisk med overskriften "Tillykke med Jeres graviditet" - ja, det er altså ikke helt gået op for mig endnu!
Jeg skal scannes mandag den 26. juni, så der er jo temmelig lang tid til!

Søndag den 11. juni tager jeg til Båstad i Sverige, hvor jeg i 8 uger skal praktisere som dyrlæge. Ligenu ville jeg ønske, jeg ikke skulle afsted. Jeg er nervøs for, at noget skal gå galt, mens jeg er deroppe, da det er den allermest følsomme udviklingsperiode for fosteret. Jeg er nok nødt til at fortælle min chef det med det samme. Jeg kan jo f.eks ikke løfte de store hunde op på bordet eller sætte fodersække på plads. Jeg har det bare lidt skidt med at skulle sige det til hende. Ikke fordi jeg er ked af, at der er opgaver, jeg ikke kan varetage, men fordi jeg har en mistanke om, at hun og hendes mand også er ufrivilligt barnløse. De er begge sidst i 30-erne/i begyndelsen af 40-erne og bor alene i et stort hus sammen med den franske bulldog, Buster aka Busse. Han er deres et og alt og jeg kan se, at deres måde at behandle Busse på minder meget om mit og Bo's forhold til Dharma, hvor hunden bliver menneskeliggjort måske en smule for meget! Jeg ved, at det ville være svært for mig for bare en uge siden, at få den besked. Det kan selvfølgelig være, at jeg har fejllæst dem, men ofte synes jeg, man kan spotte en barnløs...

Hvordan har jeg det ellers? - Det er ikke det store jeg mærker til at være gravid. Jeg har været lidt øm i lænden, sovet osv, men det er vist mest fordi jeg gerne VIL mærke noget. De smerter jeg oplevede for en uge siden, er der i hvert fald ikke længere, men det nok også godt nok! Jeg føler mig meget priviligeret over at det endelig er lykkedes. I 4 år har jeg drømt om det, nu er det endelig virkelighed!