Nytårstalen 2005

Inspireret af de mange nytårstaler, der popper op på diverse blogg's i øjeblikket, vil jeg også benytte tiden til et tilbageblik på 2005...

2004 var blevet afsluttet med konstatering af celleforandringer i livmoderhalsen - carcinoma in situ - sidste stadie før kræft, hvilket i den grad lagde en dæmper på både julen og nytåret. Jeg fik den 23. december foretaget keglesnit. Først halvt henne i januar kom svaret tilbage fra keglesnittet...randene var frie, de havde fået alt med. En ny celleprøve i juni viste samme opløftende resultat...så alt i alt fik året en god start for mig, og tiden derefter var præget af stor lettelse.

I februar startede vi op på 1. IVF forsøg. Da lægerne var bange for at overstimulere mig pga PCO'en startede jeg med en dosis på kun 112,5 enheder. Det viste sig desværre at være for lidt og forsøget blev konverteret til IUI, da de 13 ægblærer der havde været ved første scanning var blevet til en lille sølle ægblære ved anden scanning :0( surt var det...men heldigvis overgav kæresten sig på det tidspunkt...og vi købte hund, vores welsh corgi cardigan, Dharma. Det er det bedste vi har gjort i al den tid vi har været i behandling. Stakkels hund, hun skal have al den kærlighed vi gerne vil give et barn...hun er nok den mest forkælede hund på Gammel Kongevej...men hun kan heldigvis tåle det :0)

Vi nåede at starte endnu et forsøg op inden sommerferien, denne gang gik det bedre, 19 æg ud, 10 var rigtig gode, så vi fik lagt 1 æg tilbage og frosset 9 æg ned på 2 strå...men, men, prøven var negativ. Det samme var første fryseforsøg, 2. fryseforsøg resulterede i en biokemisk graviditet, som meget overraskende gjorde mig glad fremfor ked af det...nu ved jeg, at jeg kan blive gravid, det drejer sig bare om at være tålmodig og have viljen...så må tiden vise, om jeg er det!!

Næste IVF forsøg blev en kort behandling. 21 æg blev taget ud. 13 var rigtig gode, så jeg fik lagt 2 æg tilbage og lagt 11 æg i fryseren på 3 strå. Forsøget endte negativt og det samme gjorde første fryseforsøg. Nu venter 7 æg i fryseren på at 2006 skal gå igang, så de igen kan komme op i varmen!!

2005 blev også året, hvor vi tog beslutningen om at søge om adoption. Jeg har altid godt kunne tænke mig at adoptere, men da kravene til adoption er meget strengere end kravene for behandling, valgte vi at vælge behandlingsvejen før adoption, da vi på daværende tidspunkt eksempelvis ikke havde været samboende i 3 år, som er etaf de mange krav, der bliver stillet...Der er jo også min kæreste at tage hensyn til, som ikke er ligeså afklaret som jeg...men han har jo heller ikke haft ligeså mange år til at tænke tanken som jeg, der har haft mistanke om, at jeg ikke kunne få børn siden jeg var 10!!
Nu er papirerne sendt ind, og vi afventer spændt udfaldet af fase 1. En voldsom spiseforstyrrelse fra jeg var 16-17 år til jeg var omkring 23 gør, at jeg er lidt nervøs for, om vi får godkendelsen. Det skal dog siges, at jeg i dag er 100 % rask...men det er jo svært at gisne om, hvor krakilske de er...personligt mener jeg, at det har været med til at gøre mig meget stærkere og at jeg i dag har en selvindsigt, som jeg ikke ville være i besiddelse af, hvis ikke det var for de år i mit liv!

Hvilke forventninger har jeg så til 2006...Jeg håber i hvert fald, det bliver et bedre år end 2005, men jeg tør ikke længere håbe på, at jeg bliver gravid i 2006...det er første nytår siden vi gik igang med "projekt barn" for 4½ år siden, at jeg ikke tænker: "næste år er jeg gravid eller har et barn!". Mine forhåbninger er, at vi er blevet godkendt i fase 1 og muligvis har været på kursus i fase 2. Skulle det umulige ske, at jeg blev gravid, ville jeg være lykkelig...Om alle omstændigheder bliver 2006 det år, hvor jeg lægger behandlingerne på hylden, efter sommerferien er der ikke flere forsøg tilbage og det glæder jeg mig ærlig talt til, selvom det ikke er sikkert det er den samme udtalelse, jeg kommer med til den tid!! Det eneste, der kunne få mig til at blive ved udover de forsøg, vi har tilbage igennem det offentlige, er, at vi ikke bliver godkendt til adoption...men den tanke kan jeg ikke holde ud at tænke til ende!!

Jeg kan mærke, at jeg er stresset og har været det i lang tid. Det er hårdt at færdiggøre mit studie samtidig med at jeg er i behandling...min karakterbog kan i hvert fald ikke lide det!!

Med en stor forhåbning om, at 2006 bliver et bedre år end 2005, men med bange anelser om, at det ikke er tilfældet, vil jeg ønske alle et

Godt nytår

Prøven var negativ

Den ene cyklus er åbenbart ikke som den anden...nu skal jeg bare vente på mens...håber den venter en lille uges tid med at komme, for så behøver jeg ikke holde pause...men ellers tager jeg bare pausen med, det har jeg sikkert også godt af efter 3 ægoplægninger lige i træk!!

Jeg er egentlig OK, selvom jeg var begyndt at gå og overbevise mig selv om, at det måske var lykkedes...hva' fanden, vi har jo sendt adoptionspapirerne afsted...vi skal nok blive forældre, vi skal bare være tålmodige!!

Spændt på i morgen!!

Så er spændingen ved at brede sig...i morgen kl 8.00 skal jeg have taget blodprøve. For første gang nogensinde i denne efterhånden meget lange behandlingsproces, har jeg ikke taget en test før blodprøven...VILDT!! Men det er nok fordi jeg har haft svært ved at tro på, at et æg, der kun havde delt sig til 4 celler kan sætte sig fast...men nu er jeg alligevel ved at komme i tvivl...

Jeg har i de andre 2 fryseforsøg, også det forsøg, hvor jeg var biokemisk gravid, oplevet at Crinonen blev farvet lidt brunlig/rød fra omkring dag 11. Det samme oplevede jeg ved sidste IVF forsøg, hvor jeg også tog østradiol. Ved første IVF forsøg kom mens på dag 12, men der tog jeg ikke østradiol til at holde slimhinden tilbage. Nu er jeg på dag 13, og Crinonen er stadig fint hvid...derudover er min krop som den plejer... det trækker måske lidt i underlivet omkring ovarierne, men det er alt...

Åh altså, jeg ved at jeg gør tingene meget sværere for mig selv ved pludselig at begynde at analysere på alt...jeg har ellers været så dygtig :0) helt frem til nu og ikke analyseret på en disse...jeg har slået alt hen som normalt fysiologiske processer, hvilket det jo sandsynligvis også er!!

Men summasumarum, nu har jeg lagt i ovnen til at få ødelagt julen...jeg er vist nødt til at arbejde meget med pessimistiske tanker i aften, så jeg kan håndtere svaret i morgen og bevare humøret til julen...det skylder jeg vist både familien og mig selv!!

Legede fotostudie igår i stuen, da vi (min bror, hans kæreste og min kæreste) skulle have taget billede til min mormor i julegave..det blev også tid til at tage et billede af mig og "barnet", vores welsh corgi cardigan, Dharma! Jeg er bare så glad for det, jeg har ikke haft et godt billede af hende og jeg. Desværre vidste hun ikke, at der var lang lukketid på kameraet, så hun ikke måtte bevæge hovedet, så det er en lille smule sløret...men det er der vist ingen der ser, når først klaveret spiller :0)

Papirerne er modtaget

Jeg blev i dag ringet op af en sød kvinde fra kommunen, at nu har de modtaget vores papirer. Desværre er ventetiden lang på Frederiksberg, så hun mente først vores sag kom i samråd omkring april...til den tid er vi nok endnu mere afklarede omkring adoption...Der skulle vi jo gerne være næsten fuldstændig færdige med behandlingerne...måske mangler vi lige et par fryseforsøg, men det kan vist heller ikke være mere end det...og med vores held regner jeg ikke med det store på den konto...

Det ene lille æg, jeg fik lagt tilbage for en lille uges tid siden, mærker jeg i hvert fald intet til...men det er nok også for tidligt for det endnu...men stadig...troen på et biologisk barn er vist efterhånden til at finde på et meget lille sted, men håbet er der da stadig, men det er ikke større end håbet om et adoptivbarn :0)

Det er virkelig en befrielse at have taget skridtet i retning af adoption!! Denne gang påvirker ægoplægningen mig langt fra i samme grad, som det plejer. Det kan selvfølgelig være fordi, det er et fryseæg, og jeg pr. intuition har lille tiltro til, at det skal sætte sig fast, men det kan også være at tanken om adoption allerede har haft en positiv bivirkning :0) Jeg vælger at tro det sidste, da jeg ved, det vil få mig nemmere igennem de resterende forsøg.

Så kom restanceattesten endelig :0)

Så kom restanceattesten endelig...sidste lille stykke papir i den kæmpe bunke af papirer, der skal til, for at vi kan indlede adoptionsansøgningen om godkendelse i fase 1 :0)

Jeg havde ellers mistet håbet om, at ansøgningen ville blive sendt i denne week-end efter posten svigtede mig i går. Da der kom reklamer kl 11.30 troede jeg, at det var det eneste der kom i dag, og jeg tog derfor slukøret hunden med ud på en lang gåtur på det vinterkolde og julepyntede Frederiksberg. Men, men, men, hvad er det første jeg er ved at falde over, da jeg, med en temmelig beskidt hund under armen, vælter ind af døren ved 15-tiden...en kæmpe bunke af nye reklamer ... og BREVE ... som har hobet sig op indenfor vores hoveddør. Og mindsanten, hvad er det, der ligger aller nederst... 2 breve med en stor gul trekant med de bevingede ord " Told og Skat " printet med store bogstaver ovenpå...jeg dansede rundt...yes, yes, yes :0) Aldrig har jeg været så glad for at se et brev fra netop den afdeling af offentlige instanser!!

Så nu skal ansøgningen postes, og fra på mandag går vores adoptionssag officielt igang :0)

God weekend til alle i andre bloggere :0)

Et æg havde overlevet

Så oprandt dagen, hvor der skulle æg tilbage. Desværre havde kun 1 æg ud af 4 overlevet optøningen...et lille 2-cellet æg, som havde delt sig til 4 celler. Umiddelbart tror jeg ikke på, at det er denne gang, jeg bliver gravid. Jeg har efterhånden prøvet det her nogle gange, og denne gang har jeg fået lagt det absolut dårligste æg tilbage nogensinde...så det er vist bare at vente til den 22. hvor jeg skal have taget blodprøve, og så håbe på bedre held ved næste fryseforsøg i Januar.

Jeg synes, det begynder at være hårdt med alle de tilbagelægninger. Det er 4. transferering siden august, og det eneste vi har opnået er en enkelt biokemisk graviditet med et hCG på 24...det er jo ikke meget, men på den anden side ved vi nu, at ægget godt kan sætte sig fast, så måske det bare er et spørgsmål om at prøve tilstrækkelig mange gange, selvom det er hårdt!!

Jeg drømmer mere og mere om adoption...vi har ventet på restanceattesten i 1½ uge nu...jeg håber den er med posten i dag, så vi kan få sendt ansøgningen i week-enden!!

Så er det op af fryseren!!!

Så er det dagen, hvor de små æggebasser kommer op af dybfryseren...det har de nok set frem til, de små stakler :0)

Ligenu ligger de i hvert fald og hygger sig i varmen...så nu håber jeg bare, det er så hyggeligt, at de også begynder at dele sig...det ville jo være skønt at få lagt æg tilbage inden jul...med blodprøve lillejuleaften...Nå, jeg drømmer vist allerede alt for meget, jeg ved jo godt at skuffelsen har været altdominerende i de tidligere forsøg, så det er nok med at slå koldt vand i blodet, så julen ikke bliver gået i møde med tårer!!

Nu skal dette sidste nervepirrende døgn bare snegle sig afsted, og så er jeg ellers klar ved telefonen i morgen tidlig...jeg overvejer at stille lidt på urene, så klokken bliver 8.45 lidt før tid..men Jeg får nok ikke overbevist bioanalytikeren om, at vi allerede er overgået til sommertid, og det er derfor, jeg ringer en time tidligere!!

Scanning i dag

Var til scanning i dag. Jeg har de sidste par dage været i rigtig dårligt humør ved tanken om endnu et forsøg...nok mest fordi erfaringen desværre er ved at sige mig, at jeg ender med at være rigtig skuffet om 14 dage.

Men alt så godt ud...som det jo altid gør. Slimhinden var 8,5 mm og der var ingen cyster, så jeg kan starte på Crinone i morgen og skal have lagt fryseæg tilbage fredag, hvis der er nogen der overlever. De starter med at tø et strå op med 4 æg.
Det ender med, at jeg skal have taget blodprøve den 23. dec. Jeg ved allerede nu, at det bliver kæreten, der får lov til at ringe ud og få svaret, det er han bedre til at klare end jeg er!!

Jeg fik en lang snak med lægen omkring de forskellige muligheder, der var forat forøge chancerne for graviditet.
Han mente ikke, at jeg havde væske i æggelederne, da de ville kunne se dette, når de scanner mig. Assisted haching eller modning til 3. dagen var der intet bevis for, at det øgede chancerne for graviditet, hvorfor det ikke var noget de udførte på Hvidovre.
Så talte vi om Prednisolon. Man skulle tage det i lang tid, for at se en effekt, så det kan ikke betale sig i de 3 fryseforsøg vi skal igennem nu, men hvis det bliver aktuelt, og vi når til 3. ægudtagning skulle jeg tage det der (fra nedreguleringen går igang, eller fra cyklussen før opstart af kort behandling)

Teorien bag prednisolonbehandling er, at da prednisolon virker immunosupprimerende reagerer kroppen ikke overfor ægget som om, det var et fremmedlegeme, og udstøder derfor ikke ægget...det bliver spændende, om det er det, der skal til...nu skal jeg bare overstå fryseforsøgene først...jeg har ikke den store tiltro til, at det skal lykkes, men håbet er der da endnu :0)

Så skal jeg også igang

Hmm, jeg har længe haft set med på andres blogg's og tænkt, at det måske kunne være en meget god måde at få vendt de ting, der rører sig i en, når man er i fertilitetsbehandling...hvilket efterhånden har stået på i alt for lang tid.

PT. venter vi på at få lagt fryseæg tilbage for 3. gang...jeg har ikke mere tiltro til det end jeg har haft i de foregående forsøg, så derfor er vi også gået igang med ansøgning til adoption.

Jeg var ved lægen igår for at få lægeattesten til adoptionsansøningen i fase 1...det var en mærkelig oplevelse. Kæresten havde været afsted 2 dage forinden og han havde været den helt store tur igennem...Han var endt med at stå kun iført strømper og boxershorts og kigget ud af vinduet mod Gammel Kongevej alt imens lægen havde stormet rundt om ham og set alt igennem fra fnullermænd mellem tæerne til madrester mellem tænderne...han fandt dog intet :0)
Jeg skulle derimod bare sidde på en stol og fortælle om jeg synes jeg fejlede noget...og så kom lægen i tanke om, at hun hellere lige måtte lytte til mit hjerte...jeg tror, hun cirka kunne nå at høre 2 hjerteslag, før hun sagde, at det lød jo fint!!

Men alt i alt var det en fin lægeerklæring jeg fik med derfra...jeg var lidt nervøs, da jeg tidligere har lidt af en spiseforstyrrelse...men det var ikke noget hun hængte sig så meget i, så nu håber jeg heller ikke amtet gør det...ellers må jeg jo bare tage undersøgelsen ved speciallægen med...det skal også nok gå fint..der er jo intet at komme efter idag...men nervøsiteten lurer da i baghovedet.

Nu venter vi bare på de sidste attester fra skattekontoret...og så er vi officielt igang :0)