515!!

Det er helt sindsygt, hCG var 515...det er jo slet ikke til at tro!

Jeg er sgu blevet gravid, mod alle odds og da alt håb var ude satte ægget sig sgu fast...ja undskyld jeg bander, det kommer jeg let til, når jeg er oppe at køre ;0)

Nu vil kæresten og jeg lade champagneproppen springe og mon ikke vi senere i dag skal ud og fejre det med en middag ?!

Tusind tak for støtten de sidste par dage..

Tro på det piger, det kan ske, når I mindst venter det!!

TT = Tydeligere tissetest

Ja, som overskriften siger, er testen i dag blevet mere tydelig...tør jeg tro på det...det tror jeg faktisk godt jeg gør!!

Det er lidt vildt! Jeg venter stadig med at tage armene helt op over hovedet til i morgen, men foreløbig ser det i hvert fald godt ud.

Jeg er selvfølgelig nervøs for, at noget skal gå galt, eller ikke er som det skal være, men jeg vælger at tro på, at verden er et retfærdigt sted at leve, og at jeg ikke skal opleve, at når det lykkes at blive gravid i sidste forsøg, så er det fordi, det skal gå til!

Selvfølgelig står jeg med et barn om 8 måneder...det er jeg NØDT til at tro på!!

Oh my God!!

Jeg havde kraftige smerter i underlivet hele dagen igår. Det startede sådan set allerede natten til torsdag, da jeg træt kom hjem fra tøsehygge kl 4 om natten. Mit underliv var simpelthen så ømt. Især omkring venstre æggestok og livmoderen. Det føltes nærmest på samme måde som dagen for ægudtagning. Meget mærkeligt idet jeg ellers ikke har haft smerter i de sidste 11-12 dage.

Jeg var tæt på at ringe til klinikken, men det var jo helligdag, så det ville jeg nok ikke få noget ud af. Jeg besluttede derfor, at jeg fredag morgen (i dag) ville tage en test. Jeg tænkte, at mine smerter måske skyldtes stimulation af ovarierne, da jeg før har hørt, at ovarierne kan blive overstimulerede de sidste dage op til blodprøven, hvis man er gravid. Jeg fik jo godt nok ikke taget så mange æg ud, men der lå mange umodne follikler i især venstre ovarie ved ægudtagningen.

Dagens resultat af testen...POSITIV...dog er teststregen ikke så tydelig som kontrolstregen, men alligevel...Det er jo kun 11 dage siden ægoplægningen!

I dag har smerterne fortaget sig, så nu må vi se, om det er godt eller skidt...

Jeg har en gang tidligere været biokemisk gravid, så jeg er selvfølgelig bange for, at menstruationen skal vise sit grimme ansigt...men jeg håber og tror på det bedste!!

Jeg har bedt min onkel, som døde den 20 april, om hjælp til dette forsøg... Jeg kan vist ikke takke ham nok for hans insats!!

Puha, hvor jeg slapper!!

Jeg er simpelthen så doven i øjeblikket. Jeg åbner ikke en eneste bog bare for fornøjelsens skyld...
På den anden side får jeg lavet en masse andre hyggelige ting...syet, lave smykker, gjort rent, der hvor der ikke har været en klud længe, gået lange ture med hunden (som nyder det!!), hygget med veninderne osv..

Og så ruger jeg jo på livet løs. Min krop giver mig ingen positive signaler, jeg kan tolke på. Lidt følsomme bryster, som kommer og går som det passer bedst, ømt underliv, træthed...tja, hvad skal det blive til...jeg ved mere på mandag...MANDAG, der er fandme lang tid til!!

Overset post

Ja, den sidste tid har jo været noget turbulent pga min morbrors dødsfald. Vi har rejst meget frem og tilbage. Bo er ofte taget tidligere hjem end jeg, og hans holdning til post er, at det bare skal samles i en stor bunke. Da han endnu var ungkarl og boede på kollegie, havde han, jeg ved ikke hvor meget post i sin postkasse. Det blev bare set løseligt igennem, og så blev postkassen ellers lukket igen uden videre handling (det hedder vel ikke en postkasse for ingenting?). Jeg selv er typen, der åbner alle breve...simpelthen fordi jeg elsker at åbne breve, sådan har det været siden jeg var barn og fik lov til at åbne de rudekuverter, min mor ikke selv orkede at åbne :0)

I øjeblikket går jeg hjemme og forbereder (/burde forberede) mit speciale, som jeg skal starte op til september. Verden er jo fyldt med overspringshandlinger (en af dem er bloggen ;0) ) så jeg gik igang med den bunke post, der havde hobet sig op. Jeg regnede jo med, at Bo havde sorteret det vigtigste fra, og det meste var da også opgørelser fra danske bank (som man jo ligeså godt kan tjekke på nettet), diverse breve fra SU og alle Bo's regninger fra Telia (som af en eller anden grund heller ikke skal åbnes?), men midt i det hele havde et lille brev fra min tidligere psykiater forputtet sig. Jeg har gået og ventet på det, da jeg jo godt vidste, at hun var igang med at brygge noget sammen om mit behandlingsforløb. Nu havde det så ligget der trygt imellem alle rudekuverterne de sidste 10 dage!

Det er simpelthen så fin en udtalelse hun har skrevet! Jeg bliver på ingen måde sygeliggjort. Tværtimod får hun nærmest vendt det til noget positivt, at jeg har været igennem en proces af den karakter: Hun beskriver det primært som en modningsproces, som meget handlede om selvstændiggørelse fra mine forældre. Hun beskriver, at det har været med til at modne mig mere end mine jævnaldrende. Selvfølgelig nævner hun også bulimien, men det beskriver hun som noget kortvarigt (tja, det kommer jo an på definitionen!) I dag ser jeg det også selv som noget positivt. Jeg har virkelig lært meget om mig selv, og det har givet mig en større forståelse for andre mennesker og deres problemer.

Udtalelsen giver mig virkelig nyt håb om, at hvis de æg, jeg ruger på, ikke bliver til noget, er der stadig håb om, at få lov til at adoptere.

Livet former sig hele tiden. Det er som et hav, der evigt skifter udseende. Der kan være blikstille, der kan være bølgegang, der kan være orkan. Der kan være stille klukken, livsbekræftende susen og altoverdøvende brusen.

2 æg lagt tilbage

2 æg havde delt sig til i dag. Så jeg har fået lagt et 3-cellet og et 4-cellet æg tilbage :0)

Nu er det bare at vente de næste 14 dage. Jeg har jo prøvet det mange gange før, så man skulle jo tro, at det var let, men mon ikke utålmodigheden rammer mig inden den 29 maj, hvor jeg skal have taget blodprøve??

Kryds fingre for mig derude i Blogland...jeg har virkelig brug for en masse fed karma og god energi ;0) ....Bred ymer!!

Ægudtagning overstået

Det blev en hurtig omgang i dag. Jeg er jo vandt til at der er rigtig mange æg (omkring 20), men i dag blev det kun til 5 æg.

Det er faktisk en lettelse. For det første fordi ægudtagningen gik meget let. Jeg fik udelukkende akupunktur som smertestillende, så da de 5 æg var taget ud, var jeg klar i hovedet og følte mig frisk til at tage hjem. Jeg kunne selv gå ind og tage mine bukser på, og der var intet ubehag i form af kvalme, blodtryksfald og kuldeture.

Efter jeg er kommet hjem, har jeg dog været nødt til at tage noget smertestillende.

Jeg håber der bliver 2 gode æg at lægge tilbage på mandag...der behøver på ingen måde at være æg til fryseren. Nu har jeg fået lagt æg tilbage 6 gange tidligere (2 friske cyklus + 4 frysecyklusser), så dette må meget gerne være sidste gang.

Hvis det ikke lykkes denne gang, vil vi kun prøve med fertilitetsbehandling igen, hvis det bliver et sted, hvor de tilbyder assisted hatching og evt. dyrkning til blastocyststadiet (det gør de ikke på Hvidovre) ...men jeg satser på at blive gravid denne gang, for nu har jeg sgu kæmpet længe nok for det. Hvis ikke jeg efterhånden står forrest, så ved jeg ikke, hvem der gør (selvom et par af jer derude nok kunne komme med et bud ;0) )!!!

3. gang er lykkens gang (håber jeg!!)

Ja, så er vi igang med vores 3. og sidste forsøg.

Det er denne gang kort behandling med Menopur. Jeg tog den ægløsende sprøjte i går aftes, så æggene skal ud imorgen lørdag.

Umiddelbart er der færre æg denne gang end der plejer at være, men det er sådan set godt nok. Der har de 2 foregående gange været 19 og 21 æg, så det er jo lidt i overkanten...måske jeg ender med et passende antal denne gang!!

Jeg skriver mere i morgen om, hvordan ægudtagningen forløb.

...

Jeg blev ringet op af min tidligere psykiater i går. Hun ville høre, hvordan det gik med mig i dag, inden hun skrev udtalelsen til samrådet.

Det var rigtig godt at tale med hende, og gav mig lidt håb og tro på, at det måske godt kan lykkes at adoptere alligevel.

Hun ville skrive, at jeg gik ved hende i forbindelse med en selvstændiggørelse og løsrivelse.

Nu håber jeg bare, det når at komme med på samrådet i maj...hvornår det så ligger??

Ellers har jeg det ok. Jeg har stadig svært ved at forene mig med, at min morbror er død, men det er vel forståeligt nok?! Jeg tænker meget på ham og ser ham for mig i forskellige situationer.
Vi fik holdt en rigtig smuk bisættelse for ham i lørdags. Hele kirken var fyldt med blomster...der var næsten ikke plads til flere til sidst, men der var jo også blomster både fra venner, familie, kommunen, kollegaer, dansk sygepleråd osv. fordi han var død under arbejde og under så dramatiske omstændigheder. Vi spillede både et klassisk musikstykke, som var hans yndlingsnummer, et nutidigt popnummer og så kom der et grønlænderkor og sang for ham (han har arbejdet i Grønland af flere omgange). Derudover var der jo de traditionelle 4 salmer.

(Denne passage blev meget lang, men det var meget befriende at skive...advarsel...kan være lidt langt og kedeligt for udenforstående! - det er ok at stoppe med at læse nu :0) )

Familien er desværre stadig i opbrud, fordi der er uenighed om, om min morbrors(ikke biologiske) søn skal betænkes, som det var min morbrors ønske, men som han ikke havde nået at skrive testamente om. Min mormor vil betænke Grønlands børn (er der overhovedet en organisation, der hedder det?)...en smuk tanke i sig selv, men jo ikke, når man ikke vil give noget til det menneske, der betød mest for min morbror, men som hun tilfældigvis ikke bryder sig om. Hun har, mens min morbror levede, ikke gjort forskel på min "fætter" og min bror og jeg, men det indrømmer hun nu blankt, har været for min morbrors skyld. Min moster i Norge er den diamentrale modsætning af min mor og min morbror, og fuldstændig styret af sin mand. Hun ønsker at give de penge, hun skal arve til sine egne børn, og vil ikke være med til i fællesskab at betænke min "fætter".

Hvor familien står efter skifteretten og boet er gjort op, ved jeg ikke, men jeg ved, at jeg ikke vil have relationer, hvor jeg efter min død risikerer at blive behandlet så respektløst, at mit ønske ikke respekteres. Jeg har i forhold til min familie i Norge intet at miste, men min mormor har jeg altid holdt meget af, men jeg må indrømme, at min respekt for hende, kan ligge på et meget lille sted i disse dage.

Min morbror besøgte min mormor meget ofte (hvar 14. dag) og talte i telefon med hende flere gange om ugen. Han kom og ordnede hende gamle hus, der var ved at styrte ned om ørene på hende. Ingen af hendes andre børn har været der så meget for hende, som han har...og alligevel vil hun ikke efterleve hans ønske om, at hans søn skulle betænkes ved hans død...det er så lavt!

Nu må vi se om tiden kan læge alle sår...både de sjældelige og dem som relationerne mellem de levende har lidt.